Zapp – og så er der frihed i Korea!
Selvom jeg synes et afsnit af Seven Heaven er ubehageligt mange fromme minutter, så er 7 år altså længere.
På bare 7 DAGE kan Gud både skabe en jord og et univers og alt andet eksisterende og tilmed slappe lidt af!!
7 ÅR er vel omkring 21 gange så meget som en gang saftig forelskelse tager og så kan den endda også nå, at gå over i billedbrænderi og netsalg af velredigerede adam-portrætter.
For 7 år siden havde man knapt hørt startskuddet til weblogs og 3- mobiler og jeg havde personligt aldrig set et eneste afsnit Simpsons (ja ja jeg ved godt, det havde eksisteret i 10 år, men dengang var jeg stadig en uudtrykt bums, der ikke regnede tegnefilm, der gjorde grin med Luke Perry for noget som helst gavnligt!)
7 år! Det er jo lige før man kan blive læge på den tid!!! Okay det er vist en overdrivelse, men helikopterpilot i søværnet kan man da blive to gange.
Til syvende og sidst er der også lige det faktum, at vi fysisk set ikke er de samme mennesker efter 7 år, fordi kroppen har udskiftet alle vores celler i løbet af 7 år!
Ergo, er det ikke den samme Kim Jong-Il og Roh Moo-hyun, som skal mødes senere denne måned, som mødtes for 7 år siden. Teknisk set. Så hvem ved -måske beslutter de sig ligefrem for at udrydde skænderiet om atom-legetøjet, og blive et forenet Korea.
På den anden side har et hold forskere (meget apropos, faktisk et hold amerikanske og koreanske forskere) fundet hvad de mener, er en 8 millioner år gammel bakterie på Sydpolen. Og den lever, den kan sprede sig. At blive ældre betyder åbenbart ikke, at man mister destruktivitet sansen. Det skumle er bare, at det har taget bakterien de angivelige 8 millioner år at bryde løs igen. Én gang skurk, altid en skurk???Nej pjat; vi er alle sammen fyldte med bakterier, right? Det gælder bare om at holde dem nede længst muligt, tage en panodil zapp et par gange i timen og så ryste sig som en langhåret hund i hårspray hvert syvende år! Desuden fortjener hele Korea en ny from amerikansk chance!
Kategori: Indlæg | 1 kommentar »
10. August 2007 kl. 21:02
Maria, du har for meget tid… find dig nu et job, det der kan være farligt, er jeg ret sikker på! Eller måske du sku snakke med min ven mike, som har skrevet dette http://edublog.sdu.dk/mbarn04 om hvor meget kaffe man kan drikke og hvorfor nogle nyser når de ser i solen.!
Derudover glæder jeg mig til du skal igang med at lege det lovede Kirsten giftekniv..!!!