Zero tidsrejser, maximum JEG JEG JEG JEG

Lækker musikvideo fra en FED FILM, ik? Ja ja ved godt “Sandheden om Rødhætte” ikke er ny, men jeg har set den et par gange i løbet af det sidste år, for virkelig at forstå den. Det skulle jeg nu aldrig have gjort!

Nå, men i denne sang er noget af start-strofen: ”I skoven er intet, som det ser ud til at være”. Det er som bekendt også ordene fra en god gammel kliche -bortset fra det med skoven. Så jeg formoder, at selvom Danmark af og til strejfer mig som et plagiatland, så er det ikke just sådan.

Man kan vel forsvarende sige, at man ikke kan betragte et land som tyvstjålen pga. dets tv-shows og madopskrifter.. Og bare fordi man ser ud som en mand med en blond paryk fra BR (I know all about them!!), så kan man altså godt bare være Britney-fans offentlige stemme. http://www.cnn.com/2007/SHOWBIZ/TV/09/21/leavebritneyalone.guy.ap/index.html?iref=mpstoryview

En anden kliche er ” Det, der kommer let, går let.” Men nu ved jeg ikke hvor let det har været, at fange kriminelle afghanere, så man kan vel ikke sige om Canadas foretagende i Afghanistan, at de ikke er mellemøstligkulturbegavet, bare fordi 50 fanger har bestukket sig frie. Men i forhold til første kliche kunne man måske..

Men det var slet ikke for, at skrive om klicheer (jo lidt men altså..), for dem har vi hørt så mange gange før.

Sangen derimod er på den ene hånd en ”hey du troede ikke dyr havde følelser – you’re wrong!” sang og dermed er vi igen ovre i noget med noget, der ikke helt ligner noget der normalt ser ud som det noget, vi mener er det noget, der er noget der ser ud som det normale noget. Jf. første kliche.

Men på begge hænder, så er det en (advarsel, næste ord skal synges) kærlighedssang!!! En af de uforvanskede af slagsen (”I crawl because she makes me”), for hvor end vild og flyvende et kærlighedsforhold er, så handler omkvædet oftest om en selv.

Den saftige egoisme er ligefrem nødvendig, for at man kan synke sig igennem den knastørre selvopofrelse. En god portion klistrende selvkærlighed, tror jeg, kan lime flere smadrede tallerkner end en tur tilbage i tiden kan.

Vi bilder os tit ind, at hvis jeg dog bare kunne spole tiden tilbage, så ville det ikke være kommet let, og derfor ikke gået let, og så ville jeg se på det hele med ublændede øjne! Jeg må blankt fesse ud, at havde jeg fået chancen, ork så var jeg smuttet tilbage for længst, men inderst inde tror jeg ikke, at det havde gjort verden bedre, at forsøge igen.

Genudsendelser hjælper måske på forståelsen, men shut up hvor er de keeeeeeedelige!! Så hellere et godt gammeldags kliche-skænderi.

Læs digtet “Pynt”