Mål

Først; VELKOMMEN til min dagbog på nettet! En jeg skriver i, når det passer mig – om det så er med års mellemrum.

Denne blog vil ikke helt vise hvilken proces, jeg egentlig går igennem, når jeg forsøger at nå mine nedenfor beskrevne mål. Det handler nok om begrænsningskår, men det er også mit eget valg at dele netop det, jeg gør her i min offentlige dagbog.

-Altså  et godt eksempel på hvordan vi alle har mulighed for at manipulere med sandheden, hvis det skulle være i vores interesse.  Overordnet set, er målet med denne blog, at jeg selv får sat ord på nogle af de overvejelser, jeg gør mig i jagten på det sande, det rene, det ægte – det virkelige. Jeg ønsker svar på de spørgsmål, som jeg tidligere troede jeg selv og kristendommen havde svarene på. Derudover et par delmål;

For nylig  har jeg gjort mig en masse tanker vedrørende mit og andres eksplosive behov for, at konstruere egen person. Man har som blogger ingen som helst styr har over hvem, der læser med, og hvad eventuelle læsere måtte synes om indlæggene. Ud fra det fakta, begyndte jeg at se nærmere på det, jeg muligvis kan styre. Nemlig mit væsen udadtil. Hvordan ønsker jeg så det, skal være?

Vi vil alle gerne se godt ud, eller særlige ud, og virke intelligente eller i hvert fald spændende som personer. Faren for, at vi alle bliver generations-opdelte spejlbilleder, hvis person kun kan fornemmes, når jalousien på det medmenneske, der fik en bedre socialkonstruerende image-ide melder sig, er virkelig stor, især på en overfladisk platform som fx sin egen hjemmeside.

Derfor, og fordi jeg mener vi er nødt til at diskutere denne nye offentligt tilgængelige personinformation, det er muligt at erhverve sig om andre, fx på en side som Facebook, vil jeg på den her hjemmeside “vise mig”. Udtryk som “nu skal du ikke skabe dig” eller “nu viser du dig bare” – formulerer måske en upassende kritik. Skal vi ikke netop skabe vores egen livssituation? Og hvorfor så ikke også være ærlige omkring selvet – og vise os?

- At en dommer ikke må bære holdningsprægede symboler, er logik for de fleste. Men kan man fx skrive i en ansættelseskontrakt, at jobbet kræver en deletering af ansøgerens hjemmeside, profiler og diverse personudstillende oplysninger på nettet?

Vi kender episoden med nogle politibetjente, der havde skrevet nogle subjektive kommentarer om en foregåede arbejdssituation på nettet – dette blev kritiseret og på det dybeste beklaget af ledelsen senere hen. Men jeg synes ikke, det blev diskuteret nok – man blev derimod bare hurtigt enige om, at det var uprofessionelt af betjentene. Som, så vidt jeg ved, ikke var underlagt nogen tavshedspligt i det pågældende.

Mit spørgsmål er – kan jeg i et mediestyret samfund blive ved med, at skjule hvem jeg er, og hvad jeg står for som privatperson, til fordel for en –til hverdag måske nødvendig-  professionel jakkesæthed?

Og bør vi gemme det subjektive væk? (Mit svar er delvist givet nu (feb2010) hvor jeg har lukket min private video-voiceblog. Jeg er dog stadig i tvivl om, hvad der er bedst for samfundets organisationskultur, men som det ser ud nu, vil det og har det gjort mig mistjenester at have så private let tilgængelige videosnakke.)

Ville en helt igennem transparenthed ikke være at foretrække? Eller har vi mennesker ikke overskud til, at se på hinanden som vi er? Er det derfor vi maler kinderne på en bestemt måde, så vi ved hvad vi snakker om, så vi har en fælles referenceramme på trods af de mange forskelligheder?

I relation til disse overvejelser står de emner, jeg personligt spejder efter at finde svar på:

Har vi et selv, der er vores at kontrollere? Er det hele hjernebetinget, og i hvor høj grad afhænger vor tankemønster af arv/miljø? Kan vi overtales til eller overbevises om hvad som helst- i kraft af vores behov for at ligne og interagere med mængden/en specifik identificerbar gruppe? Findes der en Gud? Og hvad vil han mig? Er vi som folk blevet bedraget til at frygte og forvente dommens dag, fordi det var i manipulatørenes interesse back then, jf en, på visse områder, dyster kirkehistorie?

Er der EN sandhed, og er det i så fald muligt for et menneske at finde den? Har vi lyst til at finde den? Er vi bedre stillet uden indsigt?

Hov, det blev til mere end eet spørgsmål, og jeg kunne blive ved..

Men det, at have en blog i sig selv, er i nogles øjne et udtryk for arrogance og selvdyrkelse. Omvendt mener jeg, at ved aldrig at udlevere sig selv, mister man en vigtig del af livet. Nemlig indflydelsen på hvordan andre mærker det, som netop du har på hjerte.

Primærmål er; at komme sandheden nærmere. Sandheden om menneskets eksistens og kognition, livets betingelser og universets magtforhold, fysisk såvel som åndeligt.

Delmål er; at udforske ærlighedens grænser offentligt såvel som privat.

Alt det koger i gryderne bag mig, når jeg skriver finurlige holdningsprægede indlæg her på siden. Skriv til mig, hvis du har interesse i nogle af dem.

- Maria