Ordret

30. April 2007 af Maria Guldager

Scroll ned for seneste, laaaaangt ned

Ud af alle er den største last ved det levede liv: forklaringsbyrden.

2. Maj 2013:

Stay

Hvor en person i sin fremfærd siger, at han frygter for ikke at blive elsket som den han er, kan min person langt dybere, elske personen. Som en vampyr, der har fået tilladelse til at komme ind i boligen.

5. Maj 2013

One

Ensomheden er stærkest hos den, der er venner med alle.

10. Maj 2013

Sleep

Jeg luller mine venner i søvn

med gavmild sang

og overspringshandlinger.

17. maj 2013

Twist

Når du ikke ser min væren vride sig ved din floromvundne tales reduktion  til en overbevisningens fråds*, er det fordi, jeg er den nuance du ikke kan se.

*Forstokket klogen sig +patos= løfter – fremtidsperspektivet

Plunder

20. Maj 2013

Der skal renses ud, hvis der skal kunne opstå en tanke. Trafikkens larm; den påtrængende tøjlesløse trold af et spektakel, der slår døren ind i mit hoveds private glasstue, plyndrer mit offentlige potentiale; tager alt hvad der er at finde i krukker og skabe og kæledyr, i sin vildskab opsuger den perfidt mine sætninger, og sætter dem anonym til bords ved veje, der ikke kan coaches til det grønne, men ender i et afværgende stop-tegn, så det aldrig er mig, der taler, men en reduceret udgave, en svækling uden partikulær karakter og uden adgang til andet end det andre sætter i gang, en boremaskine, en motorcykel, en rockguds fanskare, en børnehave; det, der skånselsløst hiver kimen for selvvirksomhed og grobunden for storslåede bedrifter ud, for at hamre sit eget sprut ind i hovedet på enhver, der går forbi, som en mund der fyldes med kunstige guldtænder, der mener at være mere værd, end de naturlige; det er så flot, siger man, og aner ikke med hvilken mund, man taler.

22.5.2013:

Inate

Tænkte på om du kunne have det i dig

til at have det lidt mindre i dig

så du kunne have det udenfor dig

så uden for dig

kunne komme ind i dig

så du kunne have det i dig

at bringe det ud af dig

og ind i min verden.

29. Maj 2013:

Unless

Hvis der er et sted lige imellem selvforglemmelse og selvtilbedelse, har jeg overset det på min bumlende transfer imellem dem.

2. Juni 2013:

Ambiguity

Min største ambition er at få færre ambitioner. At kun tage det mad, der kan være i én indkøbskurv og som jeg kan bære hele vejen til kassen, uden 1: at tabe op til flere elementer undervejs og 2: at mangle muligheder, fordi jeg har taget for få eller forkerte ingredienser. Ellers andet? Ja tak, giv mig endelig det andet. (Nej, Maria, læg dem, så læg dem dog, læg dem fra dig, læg dig, læg dig fra dem!)

Go-into

5. Juni 2013:

Du kan gramse på mine kropsdele eller debattere på mine præmisser- resultaterne er stadigt, at enten slår jeg dig eller går over på din side (af sengen).

7. Juni 2013:

Put-up

Jo smukkere der er i mit hoved, jo smukkere ser en rådden, primitiv og klaustrofobisk bolig ud,  og des mindre behøver jeg at pynte den til med ting med på væggene, fitlihut i vinduerne og ordne den med pladsbesparende arkitektideer og lavendel-scent. Der er så uvurderlig smukt i mit hoved.

11.Juni 2013:

Honestly

Er man bedst stillet ved at stille sig frem med afslørende ærlighed eller stille sig bagerst med en tildækket ærlighed? Er spørgsmålet hvorledes man bedst stiller sig, eller hvorledes man bør stille ærligheden fra sig? Er tillid stillet over en persons blæk, den mindst forvrængende metode til ærlighed? Er tillid der hvor ærlighed får en velfortjent pause, sunder sig og ranker sig til endnu en tur i ringen? Er de knævrende hak ærlighed har i næsen produkter af kriminalitet eller kunst? Er ærlighed en skam? Er ærlighed et balancebræt eller en snurretop? Er ærlighed et mål i sig selv? Er målet med ærlighed at vise sig? Er det ærligt at vise sig selv som et ærligt væsen, når det ærlige- skønt en indeholdt længsel imod det- er så forbistret at afdække?

awkward

14.juni 2013

Alle mænd viser sig at være kiksede, hvis man ser tilstrækkeligt længe på dem. Alle uden undtagelse.

Adult(ery)

15. Juni 2013

Jeg drikker og horer og sværger

ingen regerer længere over

evigheden eller tilfredsstillelsen

i mig.

20. Juni 2013:

Astonishing

En sten er særdeles nyttig, fx. til at udfylde en kvindes hånd. Eksternt og simpelt. Man kan lade den trille ned af kvindekrop, eller tage den med ud og lade den sidde stift til sine monologer. En sten kan kastes med og hugges om i mangfoldige skikkelser. Men uanset hvor meget man tigger og beder en sten med alle sine kvindelige safter og kræfter kan en ligeværdig samtale ikke føres, stenen kan ikke udvise forståelse for, at man er en kvinde, der har brug for selv at blive kastet med, hugget om og taget i lommen. En kvinde, der, fordi hun synker stenens udelelige sætninger, bare bliver større og tungere for hvert år, mens stenen forbliver i negationen af en eneste bekymringsfolde. En sten er stagnationen i det handlingsforladte kvarter, der sagte står rekvisit, mens kvindens initiativer siver ned med det ulyksalige regnvejr til kloakkens slam, ned til det formørkede rottesind, gennemvædet af maskulinitetens svigt og hensat til kvindens egen ubønhørlige hysteriske overperformance, der leder og leder og leder men sjældent for alvor til noget. Omend en skinger tilskyndelse skulle kalde på ham fra hans eget indre, så er stenen kun der, hvor andre kaster den hen. Som regel lander en sten i en fordelagtig zone, hvor den tilfreds kan se til, at dens potentiale for skin-mandighed udnyttes, for en sten er særdeles nyttig til ganske mange formål.

25. Juni 2013:

Home

en mor kan gå alene, på sine egne veje, gå i seng, stå op, møde ind, være ude. Hun er her, forstørret, zoomet ind, redigeret, men kun forvirret, forværret, uden sit sneglehus, ubeskyttet, uden noget at beskytte, uden noget på. Er man da mest sig selv, uden noget på? Der er to veje til varmen, når man er et koldt sted. Tag tøj på. Eller løb. Jeg løber tilbage efter mit tøj. I en storm kan en mor gå (til), en fugl kan også flyve, men hvor skal den til? en mor skal lade det hele hænge ud, foran verden, lad dem bare se, en mor skal ud og se verden, hæng alle skyggerne ud, en mor skal se lyset. Det går, videre endnu, det går over i brøl, ingen kan nå at holde tilbage, overfor, en mor. Kan gå alene, kan ikke gå uden, aldrig foruden, sine magere, de der holder hende gående, aldrig, og derfor bliver hun hjemme, i lyset, for det meste, hos dem, rytmerne og legene, hvor ellers, hun kan gå nøgen et øjeblik, en mor klæder sig altid på igen.

29. Juni 2013:

Attention please

Sagt på en anden måde; når først forsamlingen beslutter at lytte til en stemme, bliver stemmen selvbevidst og akavet eller selvbevidst og overlegen. Dens kvalitet og nu infiltrerede hensigt gør sig ikke længere fortjent til opmærksomhed.

10. Juli 2013:

Ill

Fordi sådan føler jeg mig. Hej verden, når jeg er syg, er du også. Så slet, at jeg end ikke kan skrive et kærlighedsdigt uden at skifte essens om igen og igen; er det lykkeligt eller vemodigt?

19. Juli 2013:

Really

Som i at virkelighed ikke længere er virkelighed nÃ¥r virkeligheden ser virkeligheden. Ikke fordi virkeligheden ikke kan ses udefra. Men fordi den ikke – uden at forlade sin indeholdte kvalitet – kan røres med ord.

22.juli 2013:

Talk

Endnu mere end at blive afvist, hader jeg at blive afvist pÃ¥ en retfærdig bevæggrund. Den accept jeg mÃ¥ sluge som følge af en dimensioneret grundstødning, sætter sig som et elastisk kar i min hals omgivet af bundet træfsikkerhed. At tale en kappestrid ned viser sig sÃ¥rbart for en, der ved at tale sit blod fra at danne propper lægger sit hoved i en fremmeds skød og siger “I told you so”.

26. Juli 2013:

Good

Hvad er da grunden, hvis man gør sit bedste og alligevel fejler? Dette ene; at man ikke ved, hvad det bedste er, hvordan det ser og slet ikke hvordan man eventuelt kunne indoptage det. Først må man identificere det gode, dernæst gradbøje. Good luck.

1. august 2013:

Try

Hvordan kender jeg det, der kan forandres* fra det, der ikke kan? Et antal forsøg vil aldrig afklare om muligheden foreligger. At sige jeg intet vil acceptere, førend jeg forsikres om det som værende ude af min kraft at ændre, er dog også noget nær dumdristigt.

*til det bedre, selvsagt. Hvorfor ellers ændre?

5. august 2013:

Pass

Hvis tjeklisten er indholdstom, har rådvildhedens glidebane blinde passagerer.

8. august 2013:

First

Det er med nyforelskelsen, som det er med et spædbarns første år. Lige så unik, intensiv og sensibel. Man vader rundt med et søvnunderskud på diktat, mens andre behov tilfredsstilles i stor stil. Hvert prik og kvæk nydes af den kærlighedsindeholdte. Desuden kan man tilstadighed mindes babyen, såvel som sine første stjernestunder under nyforelskelsens skudsikre måne, men aldrig kan man genfinde helt den samme person igen, hverken i sig selv, i barnet eller elskeren; den infantile mani, der gør enhver fordybelse i andet end sig selv utilgængelig, sætter tilværelsen på spidsen og lader alle oplevelser af mennesker, tanker, stemninger, begivenheder filtreres igennem en forunderligt gnistrende morgendug af en tidslinje så momentant uforløst, så sentimentalt et drug i blodet på historien, at det kan være umådeligt uklogt at indlemme udenforstående. Men selv i en sådan mesterligt delikat tid melder selvmodsigelsen sig, for lige så beruset af storhedsøjeblikke hjernen er, griber man atter og igen sig selv i modstridende og kontraintuitivt at håbe på stundens svinden. Som fugle på en givende arm har man brug for år, både til at blive og at flyve igen ved mæthedstimen; som er mennesket ikke skabt til at stå med fugle på armen hele tiden, ej heller den opslugte kærlighed, der som forudsætning for sin eksistens har sin egen tilintetgørelse- eller snare tilmeregørelse- udviklingen, bevægelsen videre til noget ganske andet.

11. august 2013

Contain

Det gode ved at skrive poesi er, at der ikke er nogen regler, udover, at det ikke må være dårligt. Og når det dårlige poesi skrives, kan man rive sig op bagefter, når man indser det ved sig selv, at man ikke rummer en eneste mulighed for at løses fra regler, at man ikke kan gennemskue hvilke regler der er gode og dårlige for poesien; rive sig op i flænger af papir, skriftlighed, bedømmelser, eftermæler, for at starte forfra. Med det gode og regelløse og gå videre med det man indser ved sig selv, indtil man gennemskuer regelløshedens sand der blæser ind af et vindue, der går op, af sig selv eller noget andet, det kan man ikke gennemskue, fordi blæsten vil genstarte samfundet, en storm kaldes den måske, medrivende, selvlovgivende, flænset op retrospektivt med billeder af uheld, frygt og oprevet indsigelse over individualismens regelløshed, den er dårlig, siger det gode fællesskab, retrospektivt, poesien er gennemskuet, rives over, skrives om, løses fra dens eneste mulighed bagom eftermælets bedømmelse, forfra, indser, sig selv, genstarte, fællesskabet, sand i digtningen, frygt for tørken, dommen over skriftlighedens gode, en regel man ikke har gennemskuet, før den flænser en op, blæser en ud af vinduet, af fællesskabet, af individualismen, man indser en regel, og kan ikke starte forfra, som sig selv, man må digte sig til det bedre.

15. august 2013

S(h)ame

Alt hvad du var, og ikke var, for mig i alle disse år/ lavinen kun jeg forstår/ Når min rolle indser/ at tillige du anser/ din rolle som en du ikke spillede/er der ikke noget at udsætte på min viljes lede/Her syvogtyve år efter/ er vreden og tilgivelsen gæster/ i en forsamling af år der artede/sig ud som alt jeg foragtede/Med slukket håb for din lykke/udgives et uventet glædes-stykke/ Pludselig lader du mig se/ at din indre misantrop flugter ved/ en fundamentopløsende forandring/med en gispen efter forankring/ Omgivet står jeg historieløs og alene/ trutter jubel som en altnedbrydende sirene/Angsten vi ubenævnt dele/og barndommen der stadigt hele/tør i nyhedens varmegrader/til bitte dryp af nylige berøringsflader/Bevandet er distancen mellem datter og dennes fader.

19. august 2013:

Word

Med al djærvhed vil jeg påpege, at de mest komplekse teorier umiskendeligt minder om hverdagslige gængse strøtanker eller lommefilosofiske sayings, når disse løses fra deres besnærende, tæmmende fagsprog i hvilket de som mindre bemidlede indfanges og med lovning om storhed og agtelse dresseres til udtryksmåder, der udtrykker måder mere end indhold.

29. august 2013:

Stupidity

Kontinuerligt er jeg i tvivl om, hvorvidt andre menneskers velvilje overfor mig – nÃ¥r den mÃ¥tte indtræffe- skyldes, at jeg ikke forekommer dem at være helt dum, eller ikke alt for klog.

1. september 2013:

Rare

For sjældent modsiges jeg efterhånden af en vidende, der mener noget. For ofte vil en, der mener at vide noget, diskutere. Han ærgres idet jeg afslår; når jeg ikke vil stå på hænder med disse tunge fødder.

Vender jeg alligevel om på op og ned, og godtager argumenter der objektivt set er lige så rigtige som mine, vil det være klart for enhver, at jeg har videnshuller så store at de kan ses fra månen.

2. September 2013:

Standardisation

At kræve en højere standard af andre end jeg af mig selv, hverken vil kræve, eller kan efterleve, er en krysteragtig svaghed- et foragteligt lavmål- jeg indeholder, og som jeg forventer og forlanger af andre at de ikke føjer.

14. September 2013

Duty-free

Sygdommen har ligget i sengen i Ã¥revis. Af og til gÃ¥r jeg stadig pÃ¥ besøg. Men vi er hinanden sÃ¥ fjerne at samværet ikke kan udse sig en eneste selvtilfredsstillelse, pÃ¥nær den at vi ikke til daglig indbyrdes tragter efter fælles timeligt underhold. Det hænder at vi simultant erindrer hinanden, sygdommen i sengen og jeg udenfor sengen, da – skønt tanken er toldfri- stikker det i mig, som prøver det sygelige at generobre mit hus. Et sÃ¥dant forsøg pÃ¥ opslugelse eller beslaglæggelse kan ingen dog lade sig forarge over, nÃ¥r vi en gang kender sygdommens substans; et giftindhold det ikke tilkommer vore sjælelige egenskaber at fælde dom over i en mere eller mindre legitim retning; alene kan de sande værdier løbe i skjul for bakterielle angreb; et udtryk jeg naivt og enstrenget hæfter pÃ¥ en langt bredere vifte af immunterror, det ikke er min indsigt forundt at kunne ordsætte. Prisværdigt er det, at kun jeg og andre af min distræte type mangler forstÃ¥elsen af biologien og naturen; thi der forefindes i høj grad mennesker med forstand til at kæmpe mod det sengebindende; haha, ler sygdommen og frÃ¥der ud af sin fæle mund; jeg lader mig aldrig besejre, jeg er i alt hvad mennesket er i; fri leg eller forskningens gerning. Ikke jeg hører dens brøl. Overladt til tilfældet ligger den i sengen, en ordning der betinger at jeg bestÃ¥r, ikke-vilkÃ¥rligt, men løsnet til pligten, til overskridelsen af sygdommens drænende karakter, i flokken.

17. September 2013

Unpure

Som et svagt minde af en bedrevidende smag i min mund er de mange års tvivlbundne bestræbelse på ikke at lade mit sind og min tanke indvirkes af uddannelsens bevingede bedreviden.

20. September 2013

Marking

Og det er sådan, selvom de ikke måtte sige sådan om det af mig de ser.  At oversiden derpå kræver uhyre flid, overskueliggjort af rutiner, smælder forkrampende hele vejen gennem blod og kød, ind til mig, og at i forsøget på at forbinde mig med mine flader, frygter jeg for det at miste det al besindelsen varetager; alt det der ikke gør men udgør, det jeg under kultur, socialitet, vaner mm, er. Dog fører det ingen steder hen at begræde min tilsynekomst, og påberåbe mig en helt anden fremtræden; for hvilke andre reaktionsmuligheder end skulderklap, psykologiske boosts og i sidste instans medikamenthjælp vil jeg da lade omgivelserne tilbage med, om jeg skulle give mig overtroen i vold; for hvis ikke en mystisk forklaring hører til mit kropsproblem og ej heller en vanvids, hvad da? At jeg kun har en side, og at det er undersiden.

1. Oktober 2013

Accessible

Alt hvad jeg har foretaget mig, har jeg gjort i kærlighedens navn. Her er plads, plads til flere. Alt hvad jeg vil foretage mig, vil jeg gøre i kærlighedens navn. Mere end et ræsonnement er dette min aflæsning af min selvlevede historie, begge dele afledt af min perception og konserveret på dåser af ord. Således spærres jeg- eller det jeg har tilgængeligt af mig- inde, og kan nu kastes til hvem det skulle være. Forestil dig, at der eksisterer geografiske retninger, man ikke kan finde ord for, hvordan vil du da komme dertil?

Når jeg da beskriver det, jeg forstår, med ord ringere end det, jeg forstår; hvordan vil du da finde betydningen?

Hvad end jeg vil foretage mig, må jeg gøre det i et navn uden for mine grænser, i håb om at optage en del af det, for hvad ingen har ord.

3. Oktober 2013

Space

Et varmt smil er, i højere grad end en udtalt verbaliseret hilsen, en sjæleytring så nært knyttet til personen, at stemmen som mellemled sagtens kan udeblive, når personen lader den tilsmilte møde et sted i sig selv, ingen andre i øjeblikket betræder.

5. Oktober 2013

Oh

Man taler som man har vid til, siger de, og siger så heller ikke mere.

8. Oktober 2013

Seriously

Det smukkeste ved poesi er, at der ikke kan grines, at alvoren stivner de lattermuskler, der normalt beundres for sine bevægende egenskaber, når humor sætter sig igennem og presser smerte ud af munden på den grinende. Alvoren er smuk, fordi den er poetisk; var alvoren ikke æstetisk, var den et utåleligt lag ovenpå en kedelig opremsning; den ville hurtigt blive landsforvist af en utålmodig og skandale-elskende generation, og hvortil måtte folkets sjæle så flygte, for at få del i dens uovertrufne værd?

10. Oktober

Instruktion

Overgangen fra at have informationer i sig til at kunne betragte dem som noget man ved, kræver lim; ogsÃ¥ kaldet “tro”, hvis funktion er at tillægge noget mere betydning end noget andet, og som udelukkende kan udarte en viden.

13. Oktober 2013

Desire

Det virkningsfuldeste våben udvikles gennem den formel, der regner ud hvordan menneskets, og dermed folkets og dermed verdens kødlige herskeres, lyst kan påvirkes. Den største nødhjælp gives tillige af den, der kan regulere selvsamme lyster, og dermed tilbøjeligheder, for hvordan end vi dækker det til og hylder det ind i andre navne, er det der driver mennesket, lysten. Lysten jeg her omtaler, må ikke gøres synonym med impuls og umiddelbar følelse eller trang, men beskrives vel bedst som en stemning (underliggende eller gennemsyrende), nogle kalder det vilje, der nogen gange viser sig forud for et valg, og andre gange bedst defineres bagudrettet, i et spørgsmål der vil bestemme hvorfor der valgtes. Lysten til være rationel, lysten til tro, lysten til gøre sin pligt, lysten til at følge sine overbevisninger, lysten til overleve, lysten til at være mere end en der overlever, lysten til at forblive, lysten til alt muligt eller intet af det, er hvad der driver-gør-transformere- reducere- tydeliggør- underminerer- objektgør- osv., dvs alt det, der bestemmer hvem vi er, og hvad vi bliver til; enkeltvist såvel som artsvist og kulturvist.

20. Oktober 2013:

Dreaming

er at løbe frit uden en eneste kropsdels modstand. Beherskelsen er en forudsætning for følelsen af at komme frem. Løb er udøvelsen af kontrol, der i den kropslige umage, ikke gør bare total frihed umulig men også selvmodsigende. Som en drøm, en fiktion, der får ben til at løbe ud af sig selv.

23. Oktober 2013

Light

Gad vide, hvad mennesket først ville beslutte sig for forlade, hvis der var brand. Sit gode navn eller sit liv? Det første har potentielt evigt liv; endda et, der bare bliver bedre og bedre som historien med årene kommer længere og længere på afstand af realiteten.

24. Oktober

Friends

Hverdagen ejer dig. Venner låner dig.

Du er til i tid. Kun dine faste følgesvende får dig

trukket ud over sin tid.

Din tid har dig. Som fingre har negle.

Tidligere venner. Er venner udenfor.

Dine hænder. Hænger. I. Vinduer.

Mørklagt tid.

26. Oktober 2013

Ends

En maskine, en bog, grafikkens evne – alle vigtige livsgivere- mister fuldstændig sin bevaringsværdighed, nÃ¥r Ã¥ndedraget akut truer med at forlade menneskekroppen; der vil den døendes strøm af overlevelsesstrategier overtage alle tilbøjeligheder- maskiner smadres uagtet, bøger bruges som kastevÃ¥ben, og den, nu lidet nyttige, kunstige virkelighed reddes ikke ud af brænden i dette altoverskyggende moment af fare.

Eller som Robert Langdon i Engle og Dæmoner idet han spærres inde på et bibliotek uden luft; ingen genstande har længere værdi i sig selv, for deres værdi er kun den af en funktions. Manden, derimod, er frelsværdig, han må kæmpe for sin fortsatte eksistens, den med ham fulgte betjents og ikke mindst hans sag; hans påtrængende livsærinde. Truslen sletter venskabssporene mellem mand og ikke-levende genstande; spor der nok kan gendannes om genstanden viser sig instrumentvillig.

27. Oktober

Circulating

Om jeg kunne trække alle skældsord ud af alle jordens børn,

kunne da jorden forlade børnene,

og tilbage kun dreje et katastrofefrit klima.

3. November 2013

Composing

Jeg er en halv sætning- responderes der ikke på mig, siger jeg derfor aldrig noget, helt.

Crash

6. November 2013

Egentlig en skam at ingen i så høj grad som jeg selv, kontinuerligt og konsistent, kan finde ud af at modsige mine hårdt-bragende udsagn.

Brackets

8.november 2013

Den vigtigste parentes er den, hvori natten ligger skrevet.

Bustling

10. November 2013

NÃ¥r man har for travlt med det andet til at forholde sig til noget andet end det andet, er man alligevel ikke andet end de andre.

Now

12. November 2013

Mine største kvaler med at have et kærlighedsforhold til nutiden bunder i, at jeg ikke kan se den, før den er forbi; hvor skal jeg sætte mine læber, hvor skal jeg danse hen, for at blive mødt med dens øjeblikkelige glæde, og hvordan skal jeg matche den, uden at vide hvordan, den tager sig ud?

BeCause

18. November 2013

Jeg er alle. Jeg er ingen. Jeg er alt. Jeg er intet. Jeg er alt derimellem. Jeg er det, der går udover derimellem. Det lyder som en Gaga-sang, men er det ikke, for får man øje for virkelighedens himmel, tyr man næppe til fiktionens dirigerede pytter igen. Mine rammer nøjes ikke med at tippe, jeg er banket udover rælingen, jeg taber mig selv ud af syne, som bevægelser blandt andres, sammen glider vi, ud af de bragende begrundelser.

22. November 2013:

Disabled

Hos den gamle er jeg ikke

den brik der skal føre ham videre

han dør som han er

og favner forsætligt enhver

der vil høre om hvad han kvidrer

25.november 2013:

Padlock

I mange år har jeg holdt visse erkendelser fra døren, og mens jeg nu ofte i det daglige overmandes af også disse tidligere ekskluderede indsigter, står der stadig en bankende udenfor og ønsker sig ind: den om at intet/ingen kan stille mennesket (hov, det er jo mig) tilfreds n o g e n s i n d e.

1. December 2013

Wishful

Ønsket om at man aldrig var blevet født, er ønsket om at ønsket ikke eksisterer.

4. December 2013

Target

Jeg er sjældent den jeg egentlig er- blinkvist opstår jeg i en insisteren- på at ramme idealerne.

6. December 2013

Reputely

En mand der anmeldes for at råbe højt og aggressivt, vil føle den skam de omkringværende mener han fortjener, men vil ingen kredit tjene for det han hvisker, og det er ellers meget,  for i den sagte hengivne hals er kærligheden. Er dumheden nogensinde større end når den kun lytter til det, der kan høres?

9. December 2013

Indulge

Hvis man ikke havde DSM-5 klassifikationssystemet ville jeg mÃ¥ske ikke sÃ¥ nervøst skrinlægge min trang til at tømmes for ord, og til derpÃ¥ at overvære hvordan helt nye – gerne mere valide eller autoritære fremmedord- kunne indgÃ¥ relancerende i min stejle udtalte tænkning; mÃ¥ske kølne min fiktive feber og loddes fast til overrumplende, forbløffende fine toner eller ekspansivt sætte verbale tænder i tæmmede og dog sÃ¥ gribende skriftlige dansetrin, der aldrig før var min benhÃ¥rdhed forundt. Næsten sindssygt, ik?

12.dec.2013

Boys

I enhver mand, der ser det bedst at ændre sig, men ikke gør det, er der en lille dreng, der skriger, at hvis han kunne, løb han ud med det samme.

15.dec. 2013

Equate

Taletid = muligheden for magt. Ekstremt meget taletid = magt. Magt = muligheden for taletid. Ekstremt meget magt = taletid.

27. December 2013:

Pretend

Hver gang jeg foretager mig andet end at skrive, undrer det mig, hvorledes tiden skrider frem. Den er opdelt i sekunder, minutter og timer og kan fyldes ud af deri estimerede gøremÃ¥l. Jorden, mennesket og historien herom ældes, mens begivenheder spiller sig ud. Det kaldes livet, siger de. Men i et hug, i et eneste hug, optager det skrivende væsen et menneskeliv- det hverken ældes eller foregives at være til i en kalkule. Skriftens varighed er et næb, der i sin Ã¥bning af materialernes tempi sluger mine sanser, og transformerer zonerne, hvorved jeg oplever, til adskillige pÃ¥ række sat tændstiksæsker, der vælter omkuld, idet der blæses et par gange, heftigt med tanken. Jeg puster ud, de drætter om, noget uforanderligt er forbi, og alt jeg sÃ¥, var af en uregerlig Ã¥nde besat. Næbbet lukker sig derpÃ¥ om mine kramper, og jeg overgiver mig til at sove pÃ¥ timerne af gÃ¥rsdagens frakke. Udenfor rystelserne mærker jeg en ganske anden tid: En langsommelig tid, legende – og sommetider selvforglemmende- i aktivitet, men rippet for tankebistandens indtrængen pÃ¥ det blottede dokument.

Paradox

2.1.2014

Min eksistens i sig selv kan i n t e t vigtigt udrette, selvom følelsen af at være vigtig (betydningsfuld, signifikant) er det eneste, jeg eksisterer for.

Widespread

4.01.14

Min egen almindelighed

er så irriterende

at jeg selv må mobbe den

vrænge mund, himle, spænde ben

hver gang den går forbi.

Til tiåret for barndommen

vil min almindelighed prøve at gøre sig til

hæve sig op, for at konversere (er den ikke en del af den fælles samtale, går den i stykker og må tilbringe de næste uger i en krukke med pyntesten)

som om den var mere og andet end

min samling af irriterede knopper

skudt op fra den jævne

- nej snare forkvaklede opdragelse-

håndoverflade.

9.1.2014

Random

Lort er skæbnens bedrift

Lykke, den frie viljes.

12.jan 2014

Regret

NÃ¥r jeg hører et medmenneske sige ordene: “Jeg fortryder ikke noget i mit liv”, gÃ¥r det op for mig, hvor alene jeg er, om forbitrelse, og hvor aldeles og helt umuligt det er for mig, at nÃ¥ en forening med medmennesket, som jeg, fordi jeg selv er medmenneske, ellers artsmæssigt er tvunget til at bestræbe mig pÃ¥.

15.01.14

What

Det er det retningsløse, det, der til trods for, at det følger med rundt til de daglige begivenheder og gøremål, ikke ved hvorhen det skal, og hvad det skal give sig i kast med, hvem det svarer til og repræsenterer, i hvilket land, hvorledes og hvornår, og om det i det hele taget formålstjenligt skal, andet end bare mere af sig selv, der er min største byrde.

21.01.14

My

Selvom jeg ikke er af denne verden, må jeg forholde mig til den, for selvopretholdelsens skyld, eftersom jeg er  til i denne verden, og så vidt vides kun her, og det er i den verden, der opstår idet jeg forholder mig til denne verden, at jeg bliver et fejt egocentrisk menneske.

23.o1.14

Ongoing

Han fjerner sig, han fjerner mig, han fjerner alle mindets ejendele i den kontrolfikserede reduktions hegemoni. Sandheden føjer kun sig selv. Den største løgner er den, der versionerer hændelser uden nogen ret målestok; løgneren ser tolerant på sin hæmningsløse udgivelser, mens sandheden i sin natur alene indlader sig på sig selv. Det, der foregår, forgår, når løgneren; denne mandige elsker, udspørges af de høje bjerge, for hans springende forklaringer er i modsætning til sande beskrivelser- hans svar. Skridende grænser på min krop. Et gennemtrængende hug i min samvittighed. Et fysisk forklaringsritual på skinner, et usynligt sandhedsbælte om adkomst. Vi skulle øve os i, at mene noget, mente man.

24.01.14

IncliNation

På de bedre dage har jeg lyst til at tømme mit selv, vaske det grundigt, tørres, og lægge mit selv i en skuffe, som noget der forholder sig roligt, indtil det er min tur til at blive luftet, set, rørt, personliggjort. På de trivielle dage har jeg tvungen lyst til at træffe valg med et par procent af min hjernefunktion, gøre dumheder permanente i tid, svøbe mig i ting, tilrane mig kår, indbilde mig et udsyn, der ligesom de bedre dage slet ikke eksisterer- jeg er et hul i samvittigheden, her skyder jeg mig ned som en kile mellem det, der forfølger mig og det jeg må forfølge, for ikke at synke kvalernes godbidder, brede mig ud og blive et med det, der hele tiden omringer mig; ikke en medfødt skyld, men en skyld i alt efter fødslen. På de værste dage finder du mig i glassene, klar til at bruse udover enhver mand, der ser mig i øjnene, og afleder de tyssende hævelser, i min sure boblende dej.

27.01.2014

Naming

Det er i navngivningen, at sproget viser sine fornemste egenskaber ved hegemonisk, og med privilegeret adgang til det menneskelige kranium, at folde det undersøgende væsens fødsel, såvel som livshistorie og elskede, ned, så sindets ubeslutsomme pile målfast rettes mod de rigtige organer. Navnet tjener som støbeform for det undersøgende væsen, der får hold på sine oplevelser, orden i sine erfaringer, og udtryk for den righoldige tankevirksomhed; nævnelsen gør mennesket, men kan også misgøre det undersøgende væsen i sin vindfordeling, idet diagnosen, titlen, rangen kan sætte væsenets plads i hierarkiet, og dermed ikke føje det undersøgendes ubestemte natur; den kan smelte væsenet sammen med en type menneske, og i sammenfatningen ikke overholde naturens lov om unikke individer, der ikke kan fældes under overlegne definitioner. Til trods for den lyksalige ro væsenet kan føle ved sig selv i en kategori, ligger deri en skam for udnævnelsens væsen; det menneske, der kunne have været.

29.01.2014

Among

Religion trives ikke i samfundsidealet: Lighed. Aldrig. Enten er de religiøse et mindretal, som det demokratiske flertal i en eller anden selvisk udgave faktisk forsøger at tage hensyn til, og fordi de inderst inde har lidt ondt af ethvert mindretal, der under andre forhold lider en grum forfølgelse, ikke går dem på klingen, uanset hvor meget nonsens flertallet synes mindretallet lukker ud, for de er jo bare et lille nuttet mindretal, forældreløse, patologiske og noget så kære med deres blanke øjne og snublende meningskonstruktioner, eller også er de religiøse et flertal, der uden selviskhed, spreder deres anstændige værdier, mere eller mindre subtilt, ud i det kollektive, i et omfang og med kontrollerende normer, der får mindretallet til at tage hensyn, og fordi mindretallet inderst inde har lidt ondt af sig selv, ikke går flertallet eller deres evighedsvås eller deres almægtige Herre mærkbart på klingen. Eller beskriv minoritet-majoritetsdynamikken på en anden måde, der er utallige måder at sige det på, og vi bliver aldrig færdige eller lige eller sandfærdige, aldrig LIGE i dette usandfærdige ørkensand, der sælges som mening i et påskud for noget at give sig til, imens man venter på juleaften/døden.

30.01.14

Drugs

Bekræftelse af sin egen holdning som det sande er et drug. Og bør kun anvendes til smertelindring. Udbredelsen af drugget er vidt, også i sine konsekvenser fx den ikke nedbrydelige tilstand af sikkerhed og personlig anerkendelse, men et decideret forbud, vil bare forårsage ravage, dvs. korruption, dvs. vold, dvs. bandedannelse, dvs. savages.

Courage

1.02.14.

Øjeblikkets grus

under fødders skred

frem med mod

spejlenes vilje

på mindre tid

Standpoint

8.02.14

Midterpunktet mellem at blive forladt og at være den, der forlader

forladtheden

er udgangspunktet for sårbarhed.

Crumble

10.02.14

Verdens billede falder ud

af mine øjne

Triller rundt

Jeg hives længere

end udgangen

Jeg ser hvem

jeg sidder overfor

Min ro

smuldrer

Viklet ind

i uhæmmede omvæltninger

Faren gør mig

euforisk glad

Jeg falder i søvn

under stjernernes dom

Jeg vågner med endnu mindre

Anseelse

Otherwise

15.02.14

Et socialt dresserende halsbånd er trængt ind i deres sjæle, og dirigerer nu selskabets deltagere til holde sig bag den farefulde grænse. Bryd dog ud, råber jeg tilsmilet af mangel på vid, men de bruger min elende som en paradigmatisk funktion, og korser sig ved synet af mine natlige tanker, der skærer ørerene af mig. Må de aldrig selv miste besindelsen, nøder de, og bebyrder dem selv med yderligere øredøvende restriktioner.

Chains

19.02.14

Det sværeste i mit liv er det, jeg konstant sætter mig for: at gøre én ting. At fokusere pÃ¥ det samme, uden at det medtager et andet, for ser du, det ene hænger sammen med det næste, der igen er uløseligt fra noget tredje, der selvsagt ej heller kan stÃ¥ alene. Min opmærksomhed, forstÃ¥et som et stærkt koncentrat af indlevelse eller deltagelse, kan siges at være i stykker. I tusindtal, eller mÃ¥ske slet ikke i noget sÃ¥ beregneligt som tal. SÃ¥ledes kan ogsÃ¥ verden, siges at være i stykker, som den forudsætning for livet som vi kender det (kender vi det?), der hverken inden i mig eller udenfor mig, kan samles, fastholdes endsige begribes …..

Assessment

21.02.14

Enhver performance resonerer højere end digtet selv, og i en overfladisk anerkendelseshungrende tid bliver det æstetikkens og meningsindholdets endeligt.

26.02.14

Jorden ryster fordi

Mine tænder klaprer

Jeg har ikke spist fordi

Jorden over mig ryster

27.02.14

Thread

Hvorfor svigter næstekærligheden? Fordi den udgår fra et imperfekt menneske. Åh, se det er sådan lukkede svar opstår; ved at undersøge det åbenbare. Stik hellere til vildfarelsen: ”Fra mig udgår der næstekærlighed, fordi jeg ønsker at tjene, elske eller hjælpe min næste”, som er en illusion på højde med det kommunale selvstyre. Og det er illusionen, der korrumperer næstekærligheden; den er skyld i mange svigt og lidelser. En styrket imperfekt kærlighed er at finde i en klarhed, en bevidst måde at elske sin næste på. Fra mig udgår næstekærligheden, fordi min kærlighed til andre er forudsætningen for (min) kærlighed til mig selv. Meget kan der skrives om selvopretholdelse og fornødenheder, men det er ikke så opmuntrende som den imødekommende næstekærlighed, så lad os bare blive ved med, at tale om sidstnævnte; dog på en klar selvbevidst måde. Trangen til at elske, hjælpe, tjene, hilse, generelt gøre sig umage for at være god imod andre, er tråde i det menneske, der har opdaget, at sådan strikker man bedst sig selv og livet sammen!

6.03.2014

Temp

Der er det, jeg tænker efter, det jeg føler ifølge, og det jeg handler foranlediget af. I sproget nu, og i momentet her, kan det kaldes et og samme sindelag.

10.03.2014

Overflow

Forstør mig, formindsk mig, tag mig med hjem eller send mig helt ud i universet, det gør ingen forskel, for stadig flyder lysten ud af alle de sprækker naturen, eller hvad end man kalder overmagten i disse tider, har skænket min form.

Chop

14.03.2014

Han hugger mig ned med spaden i sin hÃ¥nd- kun med spaden i hÃ¥nden- ej min frygt – eller det flagrende sind – kan stÃ¥ fast- stÃ¥ fast som skrift- og hugges ned af en spade- som det man har følt og været pÃ¥ tv kan.

Aural

16.03.2014

Alt er

lyd

i billeder

der ser ud

til at kæmpe

voldsomt eller med ynde

men ingenlunde retfærdigt

eller kløgtigt

om genren.

Gone

21.03.2014

Hans ansigter skifter så hurtigt, at jeg ingen stemning når at notere. Væk væggen eller lad komme væggens væk. Hans udtryk er ladet med symbol, med skaben, der ligger på lur efter enfold, efter en føjelig lytterskare. Væggen mellem os skiller det velansete fra det ubetydelige. Nu er han opstemt, nu er han kolerisk, og begge indslag ligner visdommen i en stivnet vind. Væk er den hæsblæsende køretur gennem gyldne aldre, og fremme, indenfor væggene, hvirvler erindringerne. Han fælder mine værdier med fremmede følelser; de gør mig rodløse og min belæssede ryg besiddelsesløs, jeg er frit dansende, men møjsommeligt overkogt. Væk er væggene, og alt de før omkransede flyver højt op i det fjerne og fremtidige, så han og jeg bliver små pletter af misundelse på en lille håndfuld af en planet, der snurrer rundt, indtil al bevidsthed forlader grimasserne.

FAME

28.03.2014

At puste et barns ego op så stort, at barnet kan holde til alt, på nær det, at egoet skulle briste, er at opdrage til kendis-tilværelsen.

30.03.2014

I-dentity

J A jeg skriver om identitet. Hvis det gør noget, er det fordi det gør noget.

Stykkerne i mig er for rå til at jeg kan holde dem selv. Taber jeg identiteten bouncer den tilbage og op, og jeg er bare sådan en, der kan noget eller sådan en, der mener noget. Kaster jeg identiteten over til en anden, går stykkerne fra mig og ind i den anden og det bliver blodigt, når vi begge vil ud af døren. Et stykke af mig er stykket sammen, stykvist fordi helheden ikke passer ind.

02.04.2014

Gravity

Forelskelsens åg er i tyngde kun overgået af ensomhedens.

How

10.04.2014

Tingene er som de ser ud

når man har lært at se dem

for hvad de er

Meet

13.04.2014

SKØNT den tilbageskuende og den fremsynede kan enes om, at nuet er træfpunktet, træffer den nuværende ingen af dem.

Cease

20.04.2014

Hvor blev hun af? Hun findes ikke her længere. Nu står hun rank i et kosteskab. I et ejerskab. I en galskab. I et moderskab. Klar til at laminere de opvoksendes genistreger, så de ikke forsvinder i det fælles skab, når tilliden til jordens overflade, med overvægt på stylter, tramper ugerne helt i bund.

Order

26.04.2014

Så meget af min tid går med at komme ud af døren. At komme rigtigt ud af døren. For at der ikke findes forkerte måder, er kun en doktrin for de indifferente. Om jeg bare kunne ramme det punkt, den orden, hvor det hele stiller sig op på nemmeste vis, og hvor jeg forlader døren låst, sikkert, trygt og bevidst om alt hvad der lige er foregået, så kunne jeg overdrage min anspændthed til sensualiteten; ja jeg ville kunne mærke en morgens milde latter igen, hvis jeg bare kunne systematisere mine nøgler, så de ikke så ofte blev væk eller forvekslet, hvis jeg kunne fikse gardinet så solen ikke vækkede mig ved daggry, og lod mig gå i tåger af dårlig koncentration dagen ud, om jeg dog bare kunne finde to ens strømper, bade uden at gennembløde tøj, håndklæder og diverse andet, jeg glemte at fjerne fra tændstikstoilettet, og måske oven i købet huske at tjekke tøjet for huller og snavs, inden jeg gik ned fra 2.sal fem minutter i klokken alt for travlt.

Escape

2.maj 2014

er fanget under INFORMATIONEN, og skylden er min, for jeg spurgte selv, ja initiativet var mit, det er altid mit, og den følgende flugt er ligeså min at udføre, men hvor starter jeg, hvor ender jeg, og hvem kan jeg stole på? Vejen til virkeligheden er flugten fra de tyngende masser af INFORMATION.

Extinction

8. Maj 2014

For hver gang jeg indretter samfundet til det bedre

udsletter jeg mig selv

som den jeg er

her og nu.

Shift

12.maj 2014

Min lyst

til smagen af noget andet

end jeg selv

er forandringens gode

side.

Masters

14.05.14

Politik er forsøg på beherskelse af overfladen.

Appraisal

16.maj 2014

Nok ser det ud til, at man stræber efter at nå det rigtige resultat ifølge bedømmelseskriterierne, men det viser sig at man langt hellere stræber efter, at finde de kriterier der bedømmer ens resultat som det rigtige.

Vice

17.maj 2014

Man kan kun snyde i en given praksis, hvis den er en del af et spil, og bedraget kan kun afsløres og genkendes som vold, for så vidt at praksissen ikke er afhængig af forråelsen.

19.maj 2014

Intermission

Vi tror, vi har samlet en række gentagelser: dem tegner vi, forstørrer, projekterer op og føler os dumme. Men livet er ikke gentagelser, det er afbrydelser, der forhindrer gentagelsen; gentagne afbrydelser, vil man sige, men bliver afbrudt. Så snart et mønster melder sig, udskiftes en lille del, så endnu en og en til, og umærkeligt bliver hovedparten af ens levned et helt andet, skønt det gennemleves som en gentagelse, fordi det nye indtager permanens; det forvænner opfattelsen til trods for, at det i sin vorden forstyrrede den, og selv forstyrres permanensen gang på gang og kastes overbord, fordi man beslutter sig for noget, gerne et tilbagevendende ritual, som igen på listefødder, svinger sig over i nye reb, men når man mærker det mikroskopiske springs blidt stikkende sitren, tror man, det altid har føltes sådan, man er intetanende, og komplet ignorante overfor den konstante digression, der nok fortaber sig for vores opmærksomhed, men som måske er grunden til, at vi ikke er så dumme.

Work in progress

26.maj 2014

I det omfang vi definerer vor større eller ringere evne til at leve ud fra evnen til arbejde, bliver det essentielt, ikke for samfundsøkonomien men for forståelsen af hvad alting, herunder et menneske, er, efter hvilken målestok vi bedømmer hvad, det at arbejde er.

Take on

1.juni 2014

Enhver mand burde have en assistent (og enhver af disse assistenter burde have en (anden) elsker), for da ville manden ikke så ofte (som det er tilfældet uden) tabe sin maskulinitet til en opreklameret tv-figur, han ville ikke længere få skæld ud for sin stridige glemsel og ikke se hverken ualmindelig sjusket eller anstrengt ud; han kunne endelig få lov at indhente det stærke og overlegne køn, som han, næsten mere end kvinden, har brug for, at han tager på sig.

Thyself

6. juni 2014

At ønske sig at være ydmyg er at ønske sig sin egen tilsidesættelse gennem den kraftfulde kilde en reduceret overlegenhedsfølelse, der lettere forekommer hos den, der har ringe selvtillid, kan være, men sæt jeg ikke virkeligt ikke kan have stor tillid til mig selv, hvordan kan jeg så forvisses om, at ydmyghed er efterstræbelsesværdigt; at jeg overhovedet er den rette til at svare på hvad jeg skal og ikke skal føle?

Situation

15.6.2014

Sejlivede situationer!
Aldrig er man foruden en situation
Aldrig formår jeg at være alene
Uden situerethed
Selv i mit døende øjeblik håner den mig ved stadig at findes lige så hårdkogt, spildagtig og evindelig som før
Jeg er borte. Færdig. Forbi.

Men situationen mister ikke sig selv: på den anden side af døden er den en situation med et dødt mig i

Selv skrållevende.

Detect

20.6.2014

Når han siger at han jo skal på arbejde, siger han det med en tone, der bebrejder hende for ikke at kende samfundsvirkelighedens alvor; for ikke at besidde den rette holdning, hvorved hun overhovedet kan erhverve sig virkeligheden som den er. Han tager på arbejde og får sin sædvanlige kaffe, men i tillæg en usædvanlig melding fra sin kollega, der ikke er hvem han sagde han var, efter at have kysset hendes pande og låst døren efter sig. Kollegaens bekendelser forplanter sig fra krogenes ymtende svaj til et indkaldt mødes officielle bølge om firmaets imponderable værdier, der desværre ikke kan tolerere skandaler af personlig karakter. Kollegaen lader sig kramme af hylende sekretærer og en enkelt mellemleder, før han med begge hænder i vejret overgiver sig til en ydmygt slentret exit, hvorefter han flytter sammen med sin overvældede kollegas kone og bruger sin nyfundne tid på som freelance-detektiv at opklare mysterier, hvilket er det, han altid gerne har villet være.

Move

25.06.14

Stabilitet er det eneste, der for alvor rykker noget.

Story sold

Du ligner en der har skrevet bøger

der har suget historierne ud af dig

Da de forlod dig

blev du rynket og forvirret

Historierne

var det eneste der fik dig til at hænge sammen

Nu hænger du der

i hudlommer

og tror på spøgelser.

Hurt

1.7.14

Den strabadserende flugt slog hende ikke ud, ej heller deres uophørlige trusler eller henrettelser for øjnene af hende, heller ikke at hun måtte forlade sine børn og idealer, men da hun årtier senere slog sig ned for stedse, og uden undtagelse betroede ham alt og derpå mistede ham til et uheld, et højresving, holdt hun for første gang op med at gøre sig tanker om sin fremtid. Til overs var kun glæden, i glimt, i hendes påskønnelse af de minder, der forbarmede sig over hende og lod sig reservere til aftentide.

Deception

6.juli 2014

Det er et kæmpe bedrag, nÃ¥r de elitære leger inkluderende med deres invitation til keglerne: sÃ¥ længe du gør dit bedste, siger de. Som minimum sætter de et maksimum helt uden at ane, at det at gøre sit bedste- uanset i hvor end lille en sag- er en kraftanstrengelse, for den, der ikke har den pÃ¥krævede kontrol over sig selv, sÃ¥ han faktisk kan mÃ¥le eller vide af, om han klovner eller gør sig umage, for ham er “sit bedste” ikke en smal sag, ikke noget han bare kan anvende pÃ¥ en opvask, i et brev, et kram eller pÃ¥ spadseretur, for slet ikke at nævne et arbejde eller et parforhold eller en vigtig tale eller ansøgning. Han gør aldrig sit bedste, pÃ¥ nær hvis det tilfældigt sker, og i sÃ¥ tilfælde ved hverken han eller andre af det, og sÃ¥ kan det næppe bruges som succeskriterium.

Impermanence

10. juli 2014

Livet er at miste

Flager falder af og man vokser fra

Den smuttende baby

Chill

15. juli 2014

Kærlighed er en kold forretning hvor- hvis man er heldig- der findes et varmt baglokale.

Unfortunate

20.juli 2014

Så ærgerlige ting jeg har skrevet, og alligevel kan jeg ikke slette dem, for straks fatter jeg medynk med mit tidligere jeg, og skal jeg nu skrive anderledes, kan jeg næste ikke nænne det; helst ser jeg I lader mig være, mit fortidige jeg, nutidige og fremtidige, bare lad være.

Patience

27. juli 2014

Når du er sammen med mine børn, er det som om vi alle får roller i en Thomas Winding fortælling eller et sagn fra Middelalderen; hunde og katte og fugle og flere andre dyr kan tale menneskesprog, planter kan kærtegne sine omgivelser, bamser vil vide med dybsindige spørgsmål, sanser og symboler er vidt åbne og havet er fyldt med fantastiske organismer, ikke som man lige går tror det, men på en helt særlig måde fortæller du overspændt om forunderlige hjælpere, fortæller du om altets sjæl, fortæller fordi du ikke har børn og de som har børn, destruerer barnligheden ved at kalde på fremgang, men du nyder barnet i barnet, og jeg indser, at dine nøje iagttagelser bagom betingede konstruktioner åbenbarer et flig af himmerige, for mig som for mine børn; stjernestøv drysset ned over mit græmmende liv for at ophæve lykkens lammelse, du er næsten fyrre, men på fascinerende vis både barn og voksen og eksalteret og dyster, et passioneret barn uddannet til en formel voksenhed, kan man vel forsimplet sætte det op som et regnestykke eller en anden form for fælde, men i det mindste må det stå klart, at din uddannelse ikke har låst dig inde, som man oftest ser det med grøntsager i drivhusene, den har drevet dine tankeglæder til kunstens kvæd, et du vasker din hud i hver aften, når dagen har smudset dine musikalske forestillinger til med dårskab.

Siren

31.juli 2014

En sirene starter men hun kan ikke se hvorfor. BIIIPBIIIIPBIIIIIP. Nej, det må være en alarm, men hun kan ikke se hvor i huset noget brænder. Forvildet løber hun rundt i alle rum og i det sidste rum er der foruden rødlidt skinnende pærer også varmt, brændvarmt, men hun kan ikke slukke for noget og alarmen er ved at få det bedste af hende, hun har lyst til at skære sine ører af, hun vil finde en exit fra huset, men hendes liv er i huset, så hvordan skal hun komme ud levende, hvordan forlade sit liv, alarmen haler sig ind på hende og hun ser sig selv spæne ud af hovedindgangen, BIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIP, ud i dagslyset og optage en andens liv behæftet med frie valg og meget lidt retningssans.

10. August 2014

Submission

Kast bare bolde efter mig- jeg kan holde ud- skud efter skud- mine sting gÃ¥r ikke op- skyd skyd skyd- jeg holder til det- mine betrÃ¥dede sÃ¥r springer ikke op- blodudspring sÃ¥ højt som en hjortespringer- hvad er det der sker- løsrivelsen skraber mig mod mine hæle- til blods- mÃ¥ jeg beklage at jeg kaster mig ud- og ligger i lag pÃ¥ mig selv- kaster mig ud og bliver liggende oven pÃ¥ den gamle dynge af knoglede selv- der bruger underarmen til sit opkast- en højder der bliver blandt skyerne længe og falder nÃ¥r vinden er færdig med sin leg- der kunne minde om et temperament- jeg næsten ikke kan holde ud- du kan bare skylde med dine fornærmede kugler – mig kan du ikke slÃ¥ omkuld- undskyld undskyld undskyld- det gÃ¥r ikke op- sandheden skrider under mig- skrider før tid- og andre ressourcer- der skyder med skarpt og rammer midt i den upassende aldersforskel mellem mine jævnaldrende og jeg og mellem ældre og yngre og jeg- upassende som materialismens svøb om min ankel- jeg humper og prøver med krum ryg at undgÃ¥ boldehøjde.

19.08.14

Maintenance

Med hænderne mod ansigtet undskylder du din fortvivlede tilstand, det føler du at du bør overfor mig, din genstand, din objektivitet for en aften, midt i en prækær samtale, det føler du eftersom du ikke ved, at det netop er fortvivlelsen i dig, der drager mig til dig, den der gør mig til din samtalepartner, jeg siger det ikke men jeg tænker det, og jeg rødmer, jeg fordømmer min egen tanke, hvis den da er min og ikke en dæmons, tænk at jeg kun holder din hånd for at dvælge lidt længere i mørket, inden jeg igen skal ud og forstille, forsørge og forpasse chancer til fordel for overlevelsen, dette græmmelige gemyt, der skal vedligeholdes, tjenes, der skal stadigt knyttes til jorden for at få ånde, ikke livsånde, men vejrtrækningsånde som går forud, skulle man tro, overlevelsen går jo forrest selvom den ikke fortjener det, den er som et faldefærdigt hus, altid svinet til, altid råbende på min assistance, og med min overlevelse i hus holder jeg dig, du som kaldte, i mørket, fordi jeg forstår mørket på en måde som jeg aldrig vil forstå dine tændte stearinlys, de skal sprede hygge siger du, men jeg værdsætter dem udelukkende af en anden grund, for i sig selv er de urokkelige, de kan ikke flytte sig uden ydre stimuli, og de kan ikke trænge igennem til mig, de er endelige, ligegyldige men der lys de afgiver tøer mig gradvist, et sagte lys, et erotisk lys, der skaber højtidlighed og alligevel kræver samtalen, den samtale der får ulykken til at holde vejret et øjeblik imens vi beskriver den, taler bag dens ryg, eller måske har vi dens fulde opmærksomhed, den er i allefald pauset, at vi morer os, at vi rører hinanden og den ydre nydelse genskinner mod det indre væsen, en fantastisk beruselse, der fører væsenet bag hænderne frontalt og med åbne øjne ind i skammen.

27.10.14

When you have eaten- stop, and take your after-hunger on an adventure it was not aware it needed

The hunger that arrives after you have eaten is the hardest one to satisfy, if you feed it chocolate it might be happy for a few minutes, then it wants more, perhaps something slightly different and once you’ve gone to the extent where you have no more eatable  pleasure to sacrifice to the colossal majesty of want, the hunger turns into nausea in your body and restlessness in your soul. At least now you are freed from the hunger, you might assume, but while your mind wanders around your past and your body floats in your visions of the future, you will be introduced to new food; cooking that will help you overcome the physical challenges you are facing, you persuade yourself. How about some marzipan, its mostly almonds anyway, or a plate of nachos, cheese is sort of healthy and once you desires fix themselves to a particular meal, once more you will experience to be something kept alive by satisfaction of something within you but which certainly do not represent the whole of you: your wants, and all you can do is wait for the hunger to be pleased, because the hunger feels so real that you are convinced there is no live without its fulfilment, its’ repressive force is kept intact, possibly increasing its dominance,  by your acceptance to be its’ slave.

28.12.14

God

it is all I can say

when misery throws everything good into the flames of hell, when joy escapes my heart, and weakness gets a hold of me

God

it is all I can say

when the impossible has happened in spite, when love has replaced misery, I have been shown grace, what an honor, Gods honor.

15.01.15

Music

What if the music we decide or incidently listen to, determines how we perceive everything; every theory, every spoken word, every occurrence, how we make decisions and priorities? Think about what it would mean, if it not only was so, but proven to be so. I could accuse a musician of depriving me of good fortune or sue bands for making me misinterpret human actions. The music industry would experience a great revival; the fruitful artists would be filtered away from the awful, because the demands of fans would no longer be about taste in music or about who is famous enough, but about which music proved conducive to the good life, to the peace leading perspectives and the well-being of souls. On the other hand… the crime might increase, if people discover which music enables them to deceive others and exploit rich peoples trust; the music genre that encourages a life without moral, or develops a moral unconcerned with the condition of man, without consideration for others, and solely prescribes the satisfaction of a narrow set of primordial human desires; then it will not suffice to attempt to reason with anyone through law, because even the the rule of law would be understood in light of the values of the degenerating music.

Music is the medium of something. Some spirit maybe. Some agenda maybe. Some story unable to be told through language. The significance of music and the significance of silence is not measurable, neither are they in conflict, insofar as both direct and establish the illustration of the living and the dead and both operate most effectively in the unconscious far away from the realm of reason.

20.1.2015

Despair

Fortvivlelsen er den eneste dør til det autentiske liv, livet med den rene samvittighed, forudsætningen for oplevelsen af lykke.

Seconds away from the moment of despair

Breathe

Wait it out

Focus on your foundation

25.01.2015

Removed

Is eternity in this kiss

in the unified tongue-tied bliss

where our focus melts into the urn of our relation

from the frozen love to the burning exultation

How long will this torment last

in the wilderness of my past

already a jungle, my now searches only for silence

my discontent echoes into us like sirens

3-02-2015

Record

Med vejrtrækningen i brystet

pumper man frem i sit blod

ud, op, frem mod forløsningen, præstationen, gevinsten

ved at være

den man lige har været.

10.02.2015

Conscientiously

Jeg bør se mindre pÃ¥ min telefon, glemme den, aflægge mig dens magt over min opmærksomhed. Jeg bør give mere, forstÃ¥ mere, forandre mig mere, blive mere opmærksom. Jeg bør have mindre tillid til velkendte stræder, forstÃ¥ at ogsÃ¥ de er forgængelige, omend min retningssans langt om længe føler sig tryg. Jeg bør vælge og sÃ¥ holde fast i det valgte, jeg bør være sikker før jeg vælger, eller i hvert fald være sikker pÃ¥ hvad jeg vælger, og at jeg vælger det. Jeg bør svare roligt og samlet, nÃ¥r jeg bliver spurgt og jeg bør spørge mere enkelt, holde mig til et enkelt spørgsmÃ¥l i stedet for at medsende kladde og mellemregninger. Jeg bør kende historien, fortælle historien videre og huske begivenheder, der er fundamental for min egen historie som menneske. Jeg bør besøge familien, huske familiens begivenheder, kende den, se pÃ¥ dens forgængelighed, holde fast i den, forstÃ¥ hvor enkelt det er at være rolig og opmærksom, give mig selv hen, give andre tid, aflægge mig forandringstrangen pÃ¥ andres vegne og værne om den uforgængelige relation, kontakten… telefonen…biologien eller.. Hvad skete der, om hvad taler jeg, hvad har jeg i hænderne, af hvad er jeg gjort og hvad til? Jeg blev revet med af samvittighedens hvirvel, jeg bør ikke sÃ¥ let glemme, hvad jeg er i gang med og hvorfor.

1.03.2015

Point of no return

I am being driven over the cliff

by my conscience

got no mere leverage

no more ways to explain the confrontation away

So lead me

and I will follow

Take

22.03.2015

Jeg mener, det er mig umuligt faktisk at mene noget.

30.03.2015

Kære Ulykke

Du er den eneste, der altid er der for mig. Om jeg sidder eller går, vover eller sover, ler eller græder. Du finder min skygges ild. Brølende klar står du til at made mig med din ske, når jeg burde fungere, burde have valgt anderledes, burde været anderledes indeni. Som den eneste har du min fulde tillid, du har bevist din styrke og dog kan jeg ikke tro dit ord.

At jeg ser dig overalt må være en kendsgerning i det skjulte, et forhold med dig må jeg nægte mig selv. Din almagt ville knuse mig om jeg hengav mig og indrømmede din åbenlyse sejr.

7.04.2015

Unfound

Endnu er sygdommen ikke diaagnostiseret hos de, der lider af den. De er alene, når anfaldene sker. Først kan de ikke tale. Derpå svinder fattevnen. Vejret vil sidde fast et sted i halsen. Ensomhedsslagtilfældet sætter ind og sætter personen ud.

8.4.15

Culmination

Jeg er et umyndigt projekt, der vil ændre de sociale betingelser for at blive myndig. Skridt for skridt.

20.4.2015

The new creation

Som havde en almagt forbandet hende og sagt: “Dine dage skal æde sig selv op og ved dødens bid lade dig svinde ind til sekundet før”, men der stod kærligheden som et kæmpemæssigt træ, hun ikke kunne kravle over. Hun styrede sig selv i den anden retning, men ogsÃ¥ der rakte det kæmpemæssige træs arme og hun styrede sig selv ind i det, for hun sÃ¥ ikke armene, hun kunne ikke se, hun havde endnu ikke opnÃ¥et at kunne se naturen, som hun nu faldt sammen ved. Hun mærkede faldet, især i hovedet, og hun sank sammen og med løftet hjerte og sammenknugede hænder indsÃ¥ hun, at hun var blevet fremmed for sig selv. Hun var nu, som hun ikke for fire mÃ¥neder siden havde forstÃ¥et sig selv. Hendes dage foretog sig det sædvanelige, men noget i hende havde grebet fat ved træets fødder, sÃ¥ hun blev rodfæstet, blev træ og blev sikker, kom tÃ¥rer, kom krig, kom fjendskab, kom tab. I friske farver bestod træet hver en dag.

Time flies

2.05.2015

Og sådan gik tiden med krumninger og udstræk.

Happening

1.6.2015

Something else is about to happen

In me I carry reality

In reality I carry nothing

I am about to be transformed

Reality is about to be transformed

Nothing is going to happen

4.7.2015

Still talking

My heart is not making a sound

I am still

yet the noise is overtaking my voice

10.7.2015

Clutter

Distraktioner

er alt der er.

Unsound

04.08.2015

There was an empty space inside of me

shame took it over

planted itself there

called the space by it’s own name

nailing me to my mistakes

nailing the mistakes to what I perceived as mine

nailing in me the perception of mistakes to be me

Emotional villain

15.08.2015

The moment I fell in love

with evil I stopped being

onesided and unfullfilled

it seemed evil was always right there

for me, ready to give me

permission and promotion

Whenever I wanted out

of love, there was not exit

to be seen and all I could do was to eat

cake and drink coffee with the rest of them

like the rest of them

in an evil universe

that upholds my emotions of insanity.

5.10.2015

Never changing

No, you’ve changed, No you’ve changed

No, you’ve changed, No you’ve changed

No, you’ve changed, No you’ve changed

No, you’ve changed, No you’ve changed

No, you’ve changed, No you’ve changed

Game (finally) over

21.10.2015

Jeg tager mig selv i at skrive pÃ¥ min nekrolog. “Hun faldt. Rejste sig ikke.”

men der mangler nogle relationer. “Han greb hende. I et vÃ¥gent øjeblik. He made her. Sleep.”

men der mangler en Ã¥rsag til dysterheden. “Hun ledte, hun ledte, hun ledte, hun ledte. ”

men der mangler en personlighed. “Man forlod hende. Fra nær og fjern. Kortere som længere bekendtskaber. Hun tabte sig selv. Man forlod hende.”

men der mangler sandhed: “Hun stod hele tiden overfor det. Nye. Til sidst genkendte hun det for hvad det var. Gammelt.”

men der mangler en slutning: “Hun skød sig selv med sin stemme. Et hult ekko ramte hendes pande. Tilbagevist, tilbagevist. Til flugten fra sin eksistens.”

2.11.2015

self-medication

Og pludselig indser man sin fordummelse

man sidder på en bænk af færdige meninger

tung men harmløs

10.12.15

Kærlighedens slid

Er blevet kureret

for min kærlighedssyge ved en opdagelse

af kærlighedens natur

nu ønsker jeg ikke længere kærlighed

for kærlighed indbefatter at jeg finder mig

i mennesker med dårlig ånde og øl-vom

jeg higer ikke længere efter at blive elsket

for at blive elsket indebærer at jeg upper mig og ændrer mig

fortæller jeg mit spejl

lige lidt nytter så afsporende kræfter som kærlighed og brutalitet

begge er min undergang.

killers

18.12.15

Smerten vækker mig. Den gør bare sit arbejde, holder mig på dupperne. Svandt smerten fra mit hoved, hvad ville da være tilbage? Hvorfor livet, hvorfor? Som et genfærd går jeg mine relationer igennem, genkender ikke mig selv, genkendes af ingen. Har smerten slået mig ihjel i stedet for pillerne smerten? De taler om taknemmelighed. Men det eneste jeg kan sige tak for, er enten noget jeg ikke vil have, eller noget andre ideelt set har. Smerten er som en kold vind mod et ømt ansigt. Den vækker mig, den arbejder i mig, den genkender mig. Tak.

Vinden

20.12.2015

Men havde I også prøvet at guide ham? Ja, vi var flere. Det var ligegyldigt hvad, vi gjorde. Vi kunne ikke spejle hans verden, vi tilbød ham noget andet, noget konkret. Men lykkedes ingen af jer nogensinde i at trænge igennem? Jo, til en start. På anledningen af den mindst vind fløj det dog fra ham, ud af hans hænder ligesom. Men vil I ikke mene, det var drengens eget ansvar? Jo, man kan ikke taget ansvaret fra nogen. Vi ville bare tage en del af trykket for ham. Vi kunne ikke hjælpe, det indser vi nu, for skønt vi tog samtlige samtaler med ham hver især, gjorde han det, han gjorde. Normalitet sætter sig i den mønstrede lænestol, tager sig først vemodigt og forsigtigt til hovedet, flænger så sit bryst op i et kort mens intenst brøl og ånder ud. Det kulturløse tilbyder at pege på strategier til livet i det nye normale, men han skal ikke peges nogen steder hen, så han går i cirkler mellem lavere og højere lyst, et trædebånd der sprænger, og man finder hans fortid ligge nøgen og blå på en frossen skovbund, man aner ikke hvad, man skal gøre mere, efter alt det man har gjort, og hvem er han og hvem er man længere.

3.01.2016

Booooooring

Den næststørste last ved det levede liv: At jeg ikke kan overraske.

Er jeg “anderledes”, “uforudsigelig” og “modsat” skyldes det min alder, mit miljø, mine tidlige leveÃ¥r, mine gener, mit politiske stÃ¥sted and so on. I bakspejlet forstÃ¥r alle, at jeg selvfølgelig var sjov, ikke fordi jeg var særligt god og helt op i skyerne unik, men fordi faktor 1 plus faktor 2.

Thinking patterns

Sæt at man har været elsket og beundret hele sit liv. Men ved ikke andet end at den boblende latter og indre glæde er en iboende egenskab, en evighedslogerende kvalitet. Har man dog prøvet både at være til fryd for andres blikke og forrådt, nedgjort, ydmyget, ignoreret; ja så er man splittet. Hvem er jeg? Er jeg afhængig af andres anerkendelse? Man nægter, nægter. Man nægter at lade sig styre af hvad andre måtte tænke og mene om en, man nægter at det skulle være ens natur at være optaget af, man er mere end det, mere end hvad andre kan lide og ikke lide, man kan lide sig selv og det er rigeligt, på de fleste dage lide sig selv, eller noget ved sig selv mange gange. Nægtelsen omgrænser bevidstheden, mens angsten, den fundamentale bekymring for ikke at blive set i et positivt lys, kribler og spinder rundt og rundt og rundt som celler der fornys, som et mønster der ikke kan finde en vej ud, som mormorarme der flapper højt og længe uden løsninger, uden en rute til at komme sig selv til livs. Sæt at man kun har prøvet at vække andres afsky. Finder man da et velbehag i det med tiden? Eller bliver man til afsky, lader man deres mening blive sin mening, som den anerkendte, sete, hørte, elskede person gør?

Stillness

21.01.2016

Jeg elsker stilheden

så længe der kører noget i baggrunden

elsker stilheden, så længe jeg kan tage den ind sammen med noget andet

den er sund som en citron

men vi er ikke umiddelbart et match

jeg var aldrig blevet valgt af den på Tinder

måske havde jeg til gengæld valgt den, for i det mindste har den ikke øl på sine billede

eller det der akavede ansigtsudtryk der lover mig en mand, jeg kan kæmpe for at få til at elske sig selv resten af mit liv

stilhedens profil har ingen falske retoucheringer heller, den forlanger ikke jeg har styr på min økonomi eller foretrækker skiferie

til gengæld er den elendig i sengen

jeg ved, jeg er nødt til at indtage dens stilling alligevel

dagligt, så jeg lader den fordøje mig

mens jeg er på Tinder for at finde en mand, der måske kan gøre min stilhed lidt nemmere

Age-feeling

2.2.2016

Det kan være svært at vælge hvilken film man skal se, når man er sammen med nogen

hun har været i gamet, dvs. livet, længere end jeg, og hun ved hvor svært det er

sÃ¥ hun vælger hurtigt; de bedste film er alligevel lavet i 90′erne siger hun

Stargate bliver sat på mens jeg tjekker Tinder

jeg siger, at jeg var 6 år da filmen udkom,

det er 2 år for lidt, måske vil jeg få hende til at føle sig ældre, ældre end det ældre hun er

det er ligesom når unge folk retter de ældres sprogbrug:

ugeblade?? Det eksisterer ikke længere, nu er vi altså på twitter!

Det er ikke sandt, men det føles så godt for de unge, at manifestere deres truede ungdom

det er gamet, siger hun, om livet, om filmen, om min trang til at gentage at jeg stadig er i mine tyvere

mine tyvere.

23.02.2016

Heart

I’m not there yet, he said, and I let him think whatever he wanted to think in that moment, how could I have said how I really felt?:

My heart wants your body, my heart wants your body

My body wants your heart, my body wants your heart

My body wants the whole you, I don’t care how fat you, you are the one I see in every single star.

True love’s kiss

24.02.2016

Og hvem er så han, der har sagt, at alt er bedre end ingenting? Hvem har tjekket hans CV og den har tjekket hans CV, har han et hjerte? Ved han hvad det vil sige, at møde sin livs kærlighed, for dernæst at få taget den kærlighed fra sig med et snuptag; jeg føler. Alt. Jeg tjekker. Hele tiden min telefon. Passer det. At det må slutte her. Sender du virkelig. Mig ud i foråret på den her måde. Jeg. Håber du har en klon.

1.3.2016

the life dance

Jeg danser fra

side til side til side til side til side til side til side til side

fra.

Den perfekte(s) afhængighed

4.3.2016

I dig ser jeg en kvinde så smuk, at jeg er nødt til at lade dig repræsentere mig. I spejlet står vi så tæt, jeg kan røre, jeg ved jeg er derinde, jeg kan røre, jeg vil ikke. Helst ikke røbe at det her er nyt. Det jeg ser i dig har jeg. Hele tiden vidst jeg har været. Der. I mig, jeg vidste jeg var ren kærlighed, jeg vidste jeg var smukkere end smuk. Vidste det. Som det svar man altid får forkert i quizzen. Det må da passe. Hvad rimer på grimasse. Det nye er at det kommer til udtryk nu, et næsten mit udtryk. Når mit spejlbillede er så tæt på dit at jeg kan røre dig. Jeg tør ikke røre dig. Du siger at jeg er perfekt, og jeg bliver afhængig af dig, for min perfekte personlighed er en afhængighedsskabende personlighed, der helst forelsker sig. Vidt og bredt og hele tiden og altid. Jeg tør ikke røre dig. Min forelskelse holder sin afstand til kvinden. I spejlet, denne. Smukkere end smuk, denne. Kærlighed, denne. Feminine juvel. Jeg mærker at jeg ikke tør røre den feminine juvel og mister igen troen. Men du siger jeg er perfekt og  jeg ser. Hvordan du ser mine øjne stråle. Som den krumryggede sørgelige skabning, der langsomt. Langsomt og kun ved juvelens hjælp. Retter ryggen. Din ryg er den flotteste ryg jeg nogensinde har set. Med øjnene. Man kan se dem stråle fra under brillerne. Og fra side til side til side til side til side.

Sjæl i flammer

8.3.2016

Hvis jeg rykker på det, hvis jeg rykker det, ryger jeg så på det, ryger jeg så i, er det allerede rykket, er jeg allerede røget, eller hvilken kategori, ryger jeg i, hvis jeg rykker for det, endnu engang rykker ved det, det som er nat, det som var nat og har rykket sig til dag, en forrygende dag, hvilken kategori hører jeg i, er det nat eller dag, jeg vil så gerne i en kategori, en dag og en nat ri, jeg maser stykker i, ryger fluks i hullerne, nat og dag huleri, mellem kategorierne, udhuldede huler man kan gemme sig i, jeg er det der presser sig på, det der spænder sig for, det der driver og driver langs hulens vandkant, og om det er en forrygende dag eller nat, er jeg stadig strålen, ud komme lys, ud komme mørke, jeg er strålen, jeg maser mig i stykker, jeg ryger fluks ud i lyset, lyset maser mig i stykker, med sin kategori lyser dagen, gør mig til dets bindeled, så kommer natten, hvorfor blev I nogensinde skilt, ville det ikke være meget lettere at være samlet, nat og dag på samme tid, hullerne på samme tid, hvorfor er der ikke plads til mig, en forrygende dag uden plads til mig, kun i hullernes kategori er der plads, jeg lider sultedøden i hullet, jeg lider sultedøden drivende langs vandkanten, ryger hulen så rykker jeg, jeg har rykket på det og derfor ryger strålen.

10.03.2016

Create: Be ate

Hverken det ene eller andet

Slet ikke det ene

Ikke tilnærmelsesvist det andet

hvad så

hvem så

hvorfor så

18.03.2016

Effort

Jeg ved godt vi ikke har kendt hinanden så længe

Men du behøver virkelig ikke gøre dig umage

Jeg havde en bedste veninde engang- nærmest en hel sommer

Og hende mistede jeg

Og hende gjorde jeg mig umage for

SÃ¥ der er evidens for det

Du skal ikke gøre dig umage

10.4.2016

Jeg er et stankelben

med fødder som en mammut

jeg tramper forsigtigt

mig selv i ansigtet

i forsøget på

at føle mig groundet.

19.april

MISUNDERSTOOD

NÃ¥r teksten betragtes som et middel

bliver det jeg skriver forulempet, det er

lyden af skridt der går i rummet mellem virkelighed og uvirkelig

og skal ikke få dig

til andet end at se op, ikke anmode, ikke anvise

blot tegne sig som bjerge mod det gryende læserlys.

22.4.2016

Thedayaftertomorrow

Hvis jeg turde ville jeg kalde dig til side og sige:

Du er de voksnes svar på en børnetv-stjerne. Alle dine bevægelser ser forrygende ud; som nogle jeg har lyst til at prøve, en legeplads jeg har lyst til at blive på, bliv bliv bliv.

Du er grunden til at hele dette hus fungerer. Tusindevis af mennesker kan du samle, fordi dit smil stråler dem ind i sjælen, samlende, samlede smil.

Jeg får appetit på livet af at se dig danse, det er ikke. Nogen lille sag.

1.maj 2016

Ydmygelsen

Efter længere tids overvejelse gÃ¥r jeg hen og siger: “Hej Asger, længe siden” Men det  er ikke Asger, og den fremmede rækker ikke hÃ¥nden tilbage, hele hans bord kigger spørgende pÃ¥ mig, har du drukket, ligesom da jeg besvimede som 9-Ã¥rig i Bonbonlands bolche-telt, har du drukket, hvad tror de selv, desværre. Kan jeg ikke længere virke uskyldig, jeg er usædvanligt munter, modig og umoden. Jeg virker fuld, alle kan se jeg virker fuld, jeg er den eneste der ved jeg kun har drukket vand hele dagen, jeg er okay med den forærede undskyldning, for hvad er ellers min forklaring, er jeg blind, er jeg sÃ¥dan en, der føler hun kender alle, at de fleste ligner hinanden, jeg lover. Mig selv aldrig at hilse igen. Hvis vi kender hinanden sÃ¥ mÃ¥ du komme, for jeg har ikke sengetøj til mere ydmygelse.

9.maj 2016

Translate this

Ja det er fint, jeg venter bare her!

RÃ¥ber jeg

Alene i min skov, jeg venter

på at blive normal, på at finde et hjem, på at finde et arbejde, så jeg kan få et hjem og blive normal, så jeg kan bo og være normal og arbejde, så jeg kan.

Alene i min skov råber jeg

det er mest for sjov, men der er noget jeg ikke selv ser

blinde vinkler, det er almen kendt, det er almindeligt, du er mere almindelig end du tror

hov hvem talte, jeg er alene i skoven, noget jeg ikke selv ser

Det er for sjov, men folk bliver arrige og så er det ikke sjovt at være sjov

alene i skov, single vinkel, blindt besindet, flovtsjovt, jeg venter

i håbet om han snart kommer tilbage efter mig. Det er blevet koldt og vi er mange

inden i mit hoved.

Derefter skal alt andet

20.5.2016

Når trætheden annullerer pligterne

skabes der uorden og jeg hader mig igennem et raveparty fordi trætheden har fået overtaget,

dedikationen tager en skraber og jeg søger, søger i det ukendte,

fordi jeg er for træt til hensyn, for træt til spil, for træt til overholde lovgivningen

jeg dumpede i jura

næsten, fordi jeg var for træt til se liv sidde fast imellem dødeliges ord

jeg er for træt at rejse mig, træt af

at jeg alligevel rejser mig og forpligter mig til festens spilleregler.

Union with me

27.maj 2016

Jeg indser at elske yoga

fordi jeg altid har ønsket mig at møde en person

ligesom mig selv

som jeg kunne gå på opdagelse i,

strække og omkomponere en smule

gøre bedre, udfordre og lade finde fred,

elske og eje og værdsætte og pleje

og sige Gud tak for

sige Gud her er jeg for

du har skabt mig

så der må jo være en mening.

2.juni 2016

Tinder

Mit håb vrider sig i mig

kommer ud som rastløse stykker

trang til nougat og hvilken som helst mand

dugnakket og med et strejf af ladhed

jeg dulmer min angst med den ene taber efter den anden

afsøger krogene for det jeg ikke har fundet

swiper og sletter, fortryder og forstyrrer

min egen proces, genstarter, genopretter

ryster telefonen, men alle overnaturlige kræfter stritter imod

og jeg finder ikke, og findes ikke, og står udenfor mig selv

som en dag der aldrig blev artikuleret, men stadig er

og dagen tømmer sig over mig, former mig, lader mig

svømme i den, i dagen, i den skvulpende strøm

jeg lader dem kysse mig, terrorisere mig, forgifte mig

med lammelse under krige, bevægelse vugges frem

af deres ord der stadig ligger i den kolde jord, ord der stiger op

gennem mit underliv som jeg ligger på jorden

kulden går som pile ud i min håbefulde krop

et skelet af håb

i mit mangelfulde liv i min verden af overflod,

hvirvler en forgyldning op fra mit indre

beruset af forelskelse

æder jeg illusionen i en mundfuld

logger ind påny, under påskud af rastløshed

swiper i den endeløse vifte af mænd

der lydløst spiser sig ind i min underbevidsthed

det smager af stumme håb.

det er bare et stadie på livets vej

10.juni 2016

Mine børn

Kunne jeg bare tage byrden fra dig, kære dreng

og sætte grænser for din barndom, jeg ved

du er mere end du tror, og jeg sætter

grænsen ved dårligt selvværd, du må ikke

blive i den sump, fjern dig af den, det er tid

til at vokse fra, op og ud, gid jeg kunne tage dig med mig nu.

1.7.2016

Det meningstunge liv

“For det er nÃ¥r alt kommer til alt det, der giver livet værdi” siger de. Man klapper, hvis de stÃ¥r pÃ¥ en scene og siger det, man nikker kraftigt og kvitterer med et “præcis”, “bestemt”, “det har du ret i”, “absolut”, “ingen tvivl om det” eller hvis man er den mere nedtonede type: “det er jo lige det, det er”, hvis de sidder ved et middagsbord og siger det, gerne efterfulgt af en kort pause, derpÃ¥ en let latter, ikke den dybe lange tÃ¥refremkaldende, ikke endnu, først den lette latter, den blide overgang til et andet emne om noget mindre meningsfuldt.For mening kan ogsÃ¥ blive lidt tungt at snakke om i længere tid, det er en fyldig og dermed ogsÃ¥ tung sag, at give mening til et liv, der helst cruiser gennem Ã¥rene uden at sætte sig for meget fast, der er selvfølgelig forplantningen, men relationerne er pÃ¥nær til børnene kun halve, kun opretholdte fordi, nÃ¥ ja, sus og sÃ¥ dus. Det er et liv, der emmer af mening i op til mange situationer, hvis de bliver spurgt: “oplever du mening?” vil de sige: “ork ja, hele tiden næsten”, for det er ogsÃ¥ en selvros, en kadot til sig selv: “jeg er sÃ¥dan en, der kan finde mening i livet” men ved at tale mere indgÃ¥ende om meningen, bliver de mindet om dens dobbeltgænger, ja du troede nok jeg ville sige dens modsætning, men som en forlængelse af meningen, stÃ¥r selvoptagetheden for kun i kraft af en vis optagethed af hvordan man har det, kan meningen ikke registreres sÃ¥ personligt som det er tilfældigt forinden disse konklusioner, og som de bliver bevidste om meningen, bevidstgøres de om selvet, og alt det, som det mangler, sÃ¥som evnen til reelt at ændre noget i andre menneskers sørgelige omstændigheder. Om hvad de taler varierer, men fælles er, at det for dem og deres tilhørere er indlysende: “SÃ¥dan et liv giver mening!” I de mange jobopslag der borer sig igennem mine øjne dagligt, beskriver de tit jobbet som meningsfuldt. Det er et vink om, at man ikke tjener nogle penge herved. Det er jo mennesker, der er flygtet fra et krigshærget land, sÃ¥ hvordan kan du tænke pÃ¥ din egen løn? Næh, det her er meningsfuldt arbejde. Hvad mere behøver du? Og her melder skyggen sig, nÃ¥h jo, der er mere, mere end mening.

10.7.2016

Venneforpligtelser

Hvis jeg en dag dør (?) vil man stykke en film sammen af mennesker der kendte mig, og seerne vil tro, at den Maria hun beskriver, er en helt anden end den de andre taler om.

Småløgne holder mig oven vande, når jeg skal druknes i hendes lejlighed på ubestemt tid. Hun påpeger at andre venner plejer at blive længere, at hun kunne have været taget til koncert med andre venner, hvis hun havde vidst, jeg ville hjem så tidligt, men jeg ved af erfaring at hvis jeg allerede i smsen nævner jeg skal tidligt hjem, så giver hun mig allerede der hadegaven: en dårlig samvittighed der nok passer mit i hoved i omkreds men slet ikke er min farve. 45 minutter inde har vi spist og drukket the og jeg ser op på uret, prøver. At få talt om så meget som muligt, så dybt og så grundigt, at hun føler jeg har været der længere end 2,5 timer, men ej heller det virker. Hun gør mine grænser så tydelige, at jeg føler mig som et afgrænset og skrøbeligt menneske på cyklen hjem, hun er ikke den eneste, det er generelt som om. Jeg ikke orker at sidde der og tale med mine venner, ikke ret længe af gangen, de har det så hårdt og håber hemmelighedsfuldt at mit liv er hårdere end deres, jeg ved godt, man skal elske, resterne af en person, jeg ønsker mig bare lidt variation, om hun bare en smule, kunne se ud af egen hule.

Lungernes udfoldelse

Han er en stor mand, jeg skulle nok ikke

have sagt at jeg bedst kunne lide mænd der træner

med hans bredde og nedsunkne fornemmelse

af på vej ud at være på vej mod

sig selv, tid

er det eneste der holder sammen på mig, siger jeg

for at påpege mine fejl mens

han synger ind i uendeligheden

røsten hans er brutal og overvældende

i talentshowet hepper de, sofapudderne tipper ned på gulvet, begejstringen stiger til himmels

over at hans mave lyder som et trækinstrument,

på lang afstand røber dit ansigt sig for mig, siger jeg selvom jeg ikke skulle have sagt det,

du tømmer dig, men tømmer også mig

en recirkulering, din tomhed

er så stort som det hus du har købt

du tænkte at bruge pengene på plads, siger du

som har så meget plads i dig.

20.juli 2016

Updates

En mand der gik i min parallelklasse for 16 Ã¥r siden inviterer mig til at spille “pirate kings”

En pige jeg har lavet frivilligt arbejde med en enkelt gang for et år siden er blevet forlovet med en jeg ikke er venner med

Skyderi i Tyskland, skriver en kvinde jeg hilste på til en konference

Men også skyderi i Afrika, hvorfor taler I ikke om det? skriver mine tidligere medstuderende

Wuuuuuu emoji emoji emoji vejret er så godt i dag, skriver min danselærer

Min barndomspenneveninde skriver et længere indlæg omkring børneopdragelse. Andres børns opdragelse.

Min datter fik tolv, hun har nok arvet et og andet fra mig, skriver min tidligere kollega, og kommentarfeltet fyldes med emojis fra venner og familie og en enkelt fra datteren: “arver jeg ogsÃ¥ penge sÃ¥?”

Min mor har taget en selfie foran en blomst. Close up.

Venneanmodning fra Latri Anjoii. Jeg sletter.

Begivenhedsinvitation til gratis foredrag om noget jeg ikke gider høre, om jeg så fik penge for det

AKUT- leder efter bolig i kbh, min ven har repostet hans jyske vens lillesøsters opslag

Min veninde har malet sin hund

“En kendis fik amok”- kronikken bliver anbefalet af to journalister jeg er venner med, fordi de anbefaler ting jeg ikke ville se ellers

Spilanmodning fra min gamle nabo

Msn-besked fra en ældre herre der vil høre om jeg afholder en til en yoga

Apple har floppet, skriver en fitnessguru ovenover en statistik med grønne og røde linjer

Min bekendte poster i den politiske gruppe: det er for meget med det skyderi, kan de ikke bare få sig et arbejde

“Flittig dreng” skriver en mor som er storesøster til en pige jeg gik i 8.klasse med og som jeg mødte tilfældigt til et bryllup, hvor vi vinkede, af sin dreng der i for store gummistøvler vander blomster

En reklame for “partner med niveau”

Tre venner deltager i en begivenhed nær mig

“Don’t judge others, you are not perfect”, reposter min veninde fra en “stay yourself” -side

Min kusine skriver: STOP JER SELV og sletter sin profil før nøgenbilledet bliver taget ned af dem der styrer det, hvem end de er

En fra zumba liker min status: “Firstlike denne status og bliv nævnt i et digt”

LOVELIFE

25.07.2016

Mit kærlighedsliv er ligesom når jeg cykler bag en helt ordinær mand, der ikke alt for ofte motionerer. Det kendetegner ham, at han mener at cykelturen til og fra arbejde er træning.  Det starter med at være hyggeligt. Udsigten er udemærket, og jeg nyder, at cykle bag hans maskulinitet, gemme mig lidt under hans særegne svedlugt. Så begynder jeg at kede mig. Han har intet forbrug af ringeklokken og hans tempo er statisk. Ikke langsomt så jeg overser ham helt, men ikke hurtigt nok til, at han bliver ved med at udfordre mig. Med pedalerne beslutter jeg at overhale ham, jeg speeder helt op som en kontrast den fangenskab, jeg lige har gennemgået, cykler godt til ned af bakken for at blive løftet let og fint op af bakken. Cykler til men går lidt i tomgang, det bliver ved med at være hårdt. Til min venstre side kan jeg se manden. Han overhaler mig! Cykler stadig i sit jævne stabile tempo og klarer det både til toppen og næste nedadgående. Jeg står helt af. Og går op det sidste stykke. Hvorfor cykle sammen når man kan gå alene, tænker jeg.

Sextaberen

3.august 2016: Det flimrer lidt for øjnene, eftermidagsduggethed, en tåge af lyde, af skridt, af planer, af minuter mellem 16 og 18, de trætte og hurtige opgaver men jeg tænker klart på et enkelt område: jeg vil gerne i seng med ham. Ikke med ham jeg er forelsket, for han er ikke forelsket i mig, og så kan det være lige vidt at gå og drømme om ham, nej jeg drømmer om en anden mand i hvis øjne jeg ser elskov, han vil gerne i seng med mig, han synes jeg er smuk, han synes jeg er værdig, og jeg vil gerne i seng med ham, for at rense ham, for at gøre ham værdi, for at få ham til at dyrke motion, for at lokke ham ud af sin skal, for at blivet suget ind af hans rustikke hud, så jeg slibes, får mere kant og alvorlighed over mig.

16.august 2016:

Jalousi. Det er langt svære at stave til, end at føle. Min cykel. Den er sÃ¥ højrøvet. Den stÃ¥r bare der og strÃ¥ler af anerkendelse i sit cykelstativ som var den udødelig- ha! Som om den ikke har været bÃ¥de punkteret og frarøvet al glamour efter hÃ¥rde nætter i blæst og hagl. Min cykel kunne ikke have opnÃ¥et noget nær al dens succes, hvis ikke det var for mig. Jeg giver den en plads i livet, jeg er Ã¥rsagen til at den finder sig nyttig, ja uundværlig. Den ved den kan stole pÃ¥ mig som kunde. Jeg har ingen andre. Ingen anden cykel der er min, og som kan fragte mig, bringe mig frem til snart den ene snart den anden langdistance destination. Igen og igen takker jeg min cykel for at være der for mig. Jeg er fortabt uden dig, siger jeg. Cyklen har opnÃ¥et det, jeg selv fantaserer om: udløsning af potentiale, en der passer pÃ¥ mig, beundring, et job med daglig motion, plads til hvile, muligheden for at hjælpe andre til at nÃ¥ deres mÃ¥l. Min cykel. Jeg misunder dig at du ikke er jaloux pÃ¥ andre, men begriber at andres succes er din succes’ forudsætning.

September 2016

Jeg sætter mig ind i fejlen og kører videre, hvordan

kan det være at en gammel 30-årig rotte som jeg

kan flænses op af dit 24-årige omsorgsgen

To be honest

1.oktober 2016

My heart was already broken before you

came and shattered it, it was never

whole and when you touched me

you fell into a trap, my heart,

nothing lasted, neither my heart or my trap

because you got out, probably

messed up and emotional

ly ruined for other girls

sorry about that. I will tend to heart now.

Rør mig og bliv ved med at røre mig

20.10.16

jeg kan elske dig

vildt og vågent

i hvert fald for en stund

for dine læber har holdt mine

det er koden

til min evige hengivenhed

i et splitsekund

af et liv.

shoot

12.11.2016

Jeg fyrer dagene af som knaldperler

bang bang I shot him down

mit værtinde har lange vipper

der er intet jeg kan gøre

for at trænge igennem dem.

Time well spent

20.nov 2016

Mest af alt nyder jeg tiden uden mindfulness

tiden under mig som et flyvende tæppe

jeg ligger bare

og bliver fløjet afsted med

jeg er vævet ind i tæppet

kan ikke skille det fra mig selv

spiser uden at bemærke det

før jeg skider det ud i hurtige klæbrige stråler.

25.12.2016

Det var ikke meningen at jeg skulle blive så hellig mens jeg var beskidt, det var ikke

min mening at opbruge statens penge på en uddannelse jeg ikke egner mig til at bruge

det skete bare som jeg stod ubevæbnet i stormen

aflæring og aflejring

udtømt og opdelt.

When in doubt

10.01.2017

Alt er lavet af tvivl

dig

mig

demokratiet

Du må alt

og det gør dig så vanvittigt tvivlende.

Lukket for kommentar.