Pynt

af Maria Guldager

Et skænderi er ligesom et prøverum

For lille

Overhørt

Når vi siger det uden at sige det

Ved det uden at vide det

Sådan skal den sidde, stramt og selvhævdende

For stor

Slasket

Når vi råber forpustet med armene i vejret

flæber over den for lange livrem

Du kan blive større i den, gå amok i den

Et skænderi er ligesom en festival

For støjende

Gruppedans

I et vivar af mennesker styret i snore

Viklet sammen, koblet i fuldskab

For ligegyldigt

Alment kedeligt

Som om vi var alle andre, alle og enhver

Kun med øjet mod os

selv

Intet mere

Intetanende at et skænderi

er ligesom en taxatur

Vader vi rapkæftede ind på lædersædet

der ruinerer os

Desperat

Som i alt for meget julepynt på et ikke- juletræ